Hysterisk – og hysterisk morsom – opsætning af ”Hamlet”
Når Shakes og Folketeatret opsætter ”Hamlet”, fyger kokainen igennem luften, og det broderlige kongemord bliver forrettet med et bilbatteri.
★★★★★☆
Under mottoet “Shakespeare til folket” har teaterkollektivet Shakes spillet gratis forestillinger under åben himmel siden 2016. Titler som ”Macbeth” og ”Richard III” har tidligere fundet vej til søbredden i Ørstedsparken i København, hvor Shakes har sit faste spillested på et lille stykke asfalteret sti imellem to bænke.
I år er det ”Hamlet”, der udsættes for Shakes. Og jeg skriver “udsættes”, for truppen går så heftigt til klassikeren, at det kan ligne et regulært overgreb. Vi kan kun gætte på, om Shakespeare nu roterer i sin grav eller klukker lifligt af fryd over resultatet.
Denne anmelder tror mest på det sidste. For selvom dramatiker Thomas Markmann helt ublu har spoleret manuskriptet ad og skrevet det op igen fra bunden, så har han alligevel bevaret nogle af de poetiske perler i replikkerne og de fundamentale temaer, der gør ”Hamlet” til et mesterværk. Og det uhøjtidelige og tilgængelige udtryk er formentlig mere i Shakespeares ånd, end den gravkammerstemning, som stykket ofte præsenteres i.
De to instruktører, Thomas Hwan og Mads Riisom, går helt konkret til kunsten uden fløjlshandsker på, når de i åbningsscenen lader Ofelia og Hamlet råsnave hinanden oven på en klassisk skulptur i parken. Og når Hamlets kendte monolog om at være eller ikke at være bliver leveret bag os, så vi må vride os rundt for at se skuespilleren fremsige den, er det nærmest som et statement om, at intet er helligt.
Alting er hysterisk – og hysterisk morsomt – i Shakes' opsætning af ”Hamlet”. Og Julie Forchhammers kostumer, der ser ud, som om de medvirkende er blevet dyppet i sminke og rullet i plastikaffald, giver et sjovt, genkendeligt og farverigt udtryk.
Der indgår både musik og dans i forestillingen, som tilfører flere dimensioner til det sceniske udtryk, men som også bliver aldeles underholdende indspark. Og manuskriptet er fyldt med morsomme replikker, der aldeles overskygger det faktum, at ”Hamlet” er en tragedie.
Trods det groteske og overdrevne udtryk får Tue Lunding alligevel med stor følsomhed formidlet sin hyperaktive Hamlets sorg over faderens død og galskaben, der vokser i ham. Og i rollen som Ofelia fortæller Sofia Čukić på rørende vis historien om et ungt menneske, der går til grunde i stoffer og fester, hvilket bliver en mere nutidig og relaterbar version af Ofelias dødbringende sindssyge.
Med fuldskæg og kæmpekjole er Niels Dampe fortrinlig i rollen som dronning Gertrude, der til sin søns kritik af, at hun allerede efter to måneder som enke har giftet sig med sin afdøde mands bror, desperat udbryder: “Mor har også behov!”
Og Ari Alexander fremstår som en aldeles komisk spiller, der som Claudius slipper afsted med kongemord, mens han lister væk med replikken “Shh – I har ikke set noget”, og som Horatio med voldsomme bøsse-stereotyper afværger Hamlets selvmord ved at klappe ham på skosnuden og kalde ham “skatterøv”.
Alt i alt får Shakes altså endnu en gang skabt en vellykket modernisering af Shakespeare, og med ”Hamlet” bliver det i høj grad folkeligt og lavkulturelt uden at tale det mindste ned til hverken nutidens publikum eller det klassiske forlæg.
Forestillingen spiller i København til den 23. juni 2022. Herefter på miniturné i Bellahøj den 25. juni 2022, i Thisted den 28. juni 2022 og i Vejle den 29. juni 2022, samt i Helsingør den 29.-31. juli 2022.
Dramatiker: William Shakespeare | Bearbejdelse: Thomas Markmann | Iscenesættelse: Thomas Hwan og Mads Riisom | Medvirkende: Ari Alexander, Tue Lunding, Sofia Čukić, Niels Dampe m.fl. | Scenografi og kostumedesign: Julie Forchhammer | Koreografi: Simon Glæsel | Lyddesign: Philip Munksgaard Meedom | Produceret af: Shakes og Folketeatret
Del med dit netværk
