Træg Hjørringrevyen er stadig i tidens og revyens ånd

er måske landets mest gakkede, skæve og morderne – også selvom iscenesættelsen af dette års revy hænger lidt i bremserne.

★★★★☆☆

fik sidste år – og det vil sige i 2019 – topkarakter fra denne anmelder for sin moderne og noir-agtige revy. Lige nu er der revyer, der fornyer sig. Nogle steder med standup, andre steder med varietéshow, og så er der revyen i Hjørring.

Det er ikke, fordi de gakkede karakterer og skæve sketcher er nye i revysammenhæng. Heller ikke i , hvor blandt andre skabte sin groteske karakter Mathiesen. Og Trine Gadebergs pludseligt landskendte Pelle passer godt ind i den tradition.

Men viste i 2019 en særlig fornemmelse for at kombinere tidstypisk komik med den traditionelle og delvist absurde revytradition. Det er ikke meget anderledes i år, men vi ser dog, hvor snæver grænsen er imellem gal og genial.

For mens dette års revy er lige så velskrevet som i 2019, og nogle af karaktererne også er lige så gakkede, så er revyen overordnet set ikke nær så skarp, uforudsigelig og noir i år. Sammensætningen af numre og timingen imellem dem gør også, at revyen aldrig rigtig kommer op i gear.

Vidunderlige karakterer

Revyen består af et vanvittig stærkt hold med , og , samt som holdets nye mand. Så let som ingenting synger de viser og opera, spiller skæve karakterer og fremsiger veltimede monologer. Selv ' koreografier, der ikke ser ud til at være på begynderniveau, danser de medvirkende særdeles tilfredsstillende. Også når det går tjept.

Preben Kristensens meritter kender vi. Men hvor skøn han end har været i årtier på Linie 3's venstreflanke, og hvor fremragende han i øvrigt er i musicalroller på og i tekstnær dramatik på , så er han i sit es i .

og danner par privat. Ja, det kan virke som en ligegyldig information, og det er det også. For selvom revyens åbningsnummer antyder, at den ene kun er med, fordi den anden skulle være med, så er det åbenlyst, at disse to skuespillere er gode for revyen både sammen og hver for sig.

Hjørringrevyen 2021
, , og . Foto: Thomas Petri

Trine Gadebergs karakterer er vidunderlige – både drengen Pelle på fem og et halvt år, der hører lidt for meget derhjemme, og den trolleytrækkende pensionist, der sælger ud af gemmerne i genbrugsforretningen. Og så glemmer man helt, hvilken sopran Gadeberg er, indtil hun pludselig sætter fut i stemmebåndet. Wow.

udmærker sig som tekstforfatter på en række af revyens numre, men også på scenen står han for nogle af revyens sorteste karakterer. Eksempelvis den ukrainske danser, der er som en karakter fra ”Casper og Mandrilaftalen” med en knivspids af Monty Python.

Mindre spændvidde i de komiske karakterer har , der flere steder synes en smule ude af trit med resten af holdet. Til gengæld leverer han aftenens absolut bedste karakter, når han som sløj og sløv spillemand med trækharmonika sidder og fortæller om sine skavanker. Når han er inden for sit register, er han sublim.

Generel kritik

Kritisk satire kan være specifik eller generel. Og i revysammenhænge er den oftest specifik, når vi ser politikerparodier og hører bidende satiretekster, der hapser magthaverne i haserne.

Men selvom der er flere kritiske numre i , så går ingen af dem efter specifikke personer, partier eller erhverv. Kritikken bliver tværtimod rettet mod generelle problemer som eksempelvis uklare politikerudtalelser, stress på fødegangene og omskoling af minkavlerne og andre erhverv.

På den måde er trods en lidt træg iscenesættelse igen i år en revy, der er både i revyens og tidens ånd.

Revyen spiller på til den 31. juli 2021.


Tekst og musik: , , , , , , Vase & Fuglsang, Aagaard & Jantzen, , , , , , , , m.fl. | Iscenesættelse: | Medvirkende: , og Kapelmester: Scenografi: Koreografi: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del dette indlæg