Lane Lind får os ud i alle dele af følelsesregistret

Skuespilleren fortæller historier fra sit 75 år lange liv i den musikalske kabaret ”Hvis livet var en sang” på .

★★★★★☆

Ombord på det gode skib Liva i Nyhavn har man en lang tradition for kabaretforestillinger. Skuespilleren var med, da det hele begyndte. Nu er hun tilbage på med en kabaret af, med og om sig selv.

På plakaten kan det synes en smule selvsmagende. Men hvorfor skulle en selvbiografisk kabaret ikke kunne fungere, når den ene selvbiografi efter den anden sprøjtes ud i boghandelen? Det viser sig hurtigt, at det kan fungere ganske godt.

For har levet et liv med fart over feltet; med passionerede forhold, eksistentiel søgen og alvorlig sygdom. Og så er hun en del af et miljø, hvor persongalleriet består af store instruktører, skuespillere og kunstnere.

Bedst kender vi hende måske for hendes optræden som den rapkæftede kørerlærerfrue Jenny i ”Matador”. Eller som mangeårig rektor på teaterskolen i Odense, der på grund af hendes terapeutiske fokus fik øgenavnet ”psykoskolen”.

Men i kabareten ”Hvis livet var en sang” fortæller hun også om de mindre kendte sider af hendes karriere, samt dybt personlige detaljer fra hendes 75 år lange liv. Det hele ledsages af sange, der både betegner og repræsenterer forskellige dele af livet: Fra Kai Normann Andersen og PH's ”I dit korte liv” til Habakuks ”Karrusel valsen”.

En følsom kabaret

Man behøver ikke at være oppe i årene for at få noget ud af Lane Linds fortælling. For hele forestillingen bliver foruden den personlige historie også en rejse ind i hemmeligheder og skæve anekdoter fra teaterbranchen.

Der er for eksempel historien om en svensk diva på Odense Teater, som ikke ville have, at øvede sig på teatret, mens hun selv var til stede. Og om teaterchefen, der føjede dem begge ved at låne en nøgle til en bagdør, så hun kunne snige sig ind under prøverne.

Man skal altså ikke være meget tilhænger af teatrets historie, personlige dramaer eller romantik, før ”Hvis livet var en sang” vil falde i god smag.

Og så er det, uden i øvrigt at aldersdiskriminere, en livsbekræftende oplevelse for en lidt yngre teatergænger at se, hvordan hun i sin alder, oven på en kræftsygdom og med parkinson-rystende hænder, kan gennemføre en forestilling så adræt, livligt og frit.

Skuespilleren , der i parentes bemærket også er hovedpersonens søn og en central del af hendes fortælling, har iscenesat forestillingen med kærlighed og en god fingerspidsfornemmelse for kabaretscenens væsen:

Det er småt, men kraftfuldt. Det er musikalsk, men ikke musical'sk. Det er intimt uden at være nærgående. Og så er det to timer i skønt selskab med en kvinde, der kan få os ud i alle dele af følelsesregistret.

Kabareten spiller til den 22. august 2020.


Tekst: Iscenesættelse: Medvirkende: Musikalsk arrangement: Produceret af:

Del dette indlæg