Hvem vinder julen i år på Svalegangen?

Julen er kommet til Teatret Svalegangen, hvor forestillingen ”I familien” udspiller sig. Hvor skal vi holde jul i år? Hvem får lov at bestemme over hvem? Hvorfor er mine drømme ikke vigtigere end dine? ”I familien” er en hysterisk komedie med kant og tidsånd.

★★★★★☆

Dramatiker Anna Panduro, som har skrevet manuskriptet til forestillingen, har skabt en tragikomisk familiesatire. ”I familien” handler om et forældrepar i 50'erne og deres to børn på omkring 30, som hver har sin egen familie med partner og børn. De ældste er formet af 70'ernes hippietid, og de yngste er børn af 90'erne; den såkaldte ‘Generation Z', hvor børnene fik medbestemmelse i familiedemokratiet.

Men selvom de tre par i forestillingen refererer tydeligt til forskellige politiske overbevisninger og familietraditioner, og selvom det umiddelbart er deres holdninger, der skaber gnidningerne, så er det ikke forskelligheden, der er dilemmaet i forestillingen. Vi vil nemlig allesammen, unge såvel som ældre, realisere os selv. Vi vil dyrke fritidsaktiviteter, udleve drømme og skabe vores egne liv. Og vi kan ikke være individualister og kollektivister på samme tid. Familien må enten gå på kompromis eller gå til grunde.

Farverig konceptforestilling

Forestillingen er iscenesat af instruktør og teaterdirektør Per Smedegaard, som har givet skuespillerne plads til legende komik og store, karikerede følelsesudsving. De seks medvirkende har hver sin komisk overdrevne, stereotype forældrerolle. Vi møder ‘den pædagogiske speltfar', ‘den stilbevidste karrieremor', ‘tøffelhelten', ‘bedstemoderen' og en ‘jeg er sådan en mor, der henter tidligt-type'.

Scenografien af Siggi Óli Pálmason er kort fortalt et kvadratisk gulv, som publikum sidder rundt om, og den giver mulighed for at arbejde åbent med forskellige rum. En sengeliggende kvinde på et hospital kan eksempelvis sagtens udgøre et arbejdsbord for en arbejdsløs filmmager. Nøgenheden i scenografien åbner på den måde op for fantasien, så man kan pege på en fiktiv Weber-grill i hjørnet, og så ved vi, at vi er på terrassen.

Ligesom iscenesættelsen, så er forestillingen rent visuelt grotesk overdrevet. Det karikerede ser således ud til at være et koncept for forestillingen. Lysdesignet består af et voldsomt farvespil, ligesom rekvisitter og scenografien i øvrigt er holdt i farverne rød, grøn og blå. Disse farver er en forlængelse af skuespillernes kostumer, hvor det alternative og pædagogiske forældrepar er i grønt, de liberale karriereforældre er i blåt, og bedsteforældrene er klædt i socialismens røde farver. Symbolikken er ikke til at tage fejl af.

Følelserne kommer i spil

I rollerne som den ældre generations forældre ser vi Vibeke Hastrup og Ole Jakobsen. De spiller begge med stor følsomhed og teknisk præcision. De er gode hver for sig – men sammen er de usædvanligt velfungerende. Der er en utroligt kærlig og varm energi imellem dem, og de matcher hinanden godt – både som skuespillere og som forældre i forestillingen.

Blandt de øvrige skuespillere ser vi også Kaja Kamuk, som flere gange har vist, at hun evner at spille i følelsernes yderpunkter. Vi kunne se hende tidligere på året i TeaterWunderbars ungdomsforestilling “Hva' tror du selv?”, hvor hun spillede en pige i konfirmationsalderen. Dengang spillede Kaja Kamuk alle det pubertære skilsmissebarns følelser og frustrationer, så det vibrerede i publikum. I forestillingen “I familien” kyler hun sin karakter fra at være sammenbruddets rand til at besidde en næsten overmenneskelig sikkerhed. Det er måske Kaja Kamuks hidtil bedste præstation, som vi ser på Svalegangen dette efterår.

Gennemført komedie

Forestillingens hovedrolle er interessant nok fraværende. Det er således ikke interessant, hvem der vinder kampen om at arrangere juleaftenen. Hovedrollen er i virkeligheden familien som helhed, og forestillingen handler derfor om, hvorvidt familien klarer den eller ej. Evner vi fællesskabet, og evner vi selvstændigheden? Det er spørgsmål, som synes at tale lige ind i vores tid. Og med det karikerede, stereotype persongalleri, kan vi ikke undgå at se dele af os selv i forestillingen.

“I familien” varer godt og vel to timer inklusive pause. Der bliver hele tiden skabt nye situationer, og scenerne er komiske og pinligt virkelighedsnære. Forestillingen er på den måde ganske underholdende, hvilket selvsagt er et plus for en komidie. Desværre går første halvdel af forestillingen på visse måder i tomgang, idet historien nærmest er helt uden fremdrift. Den første egentlige spændende og dramatiske situation opstår, lige før vi går til pause – og først derefter er der en dramatisk spænding i resten af forestillingen.

Derfor er “I familien” en komedie, som indeholder alt det, som en god komedie skal indeholde. Der er et par store plusser hos skuespillerne, og der er et gennemført koncept på produktionen. Men manuskriptet kunne med en grundig opstramning og nogle flere komiske replikker, så underholdningen ikke primært forgår i situationerne og skuespillet, fremstå skarpere, mere spændende og endnu sjovere.

---

Dramatiker: Anna Panduro | Instruktør: Per Smedegaard | Medvirkende: Ole Jakobsen, Vibeke Hastrup, Martin Geertz, Kirstine Hedrup, Kaja Kamuk og Daniel Bevensee | Scenograf: Siggi Óli Pálmason | Lysdesign: Steffen Ilfeldt | Lyddesign: Anton Bast | Produceret af: Teatret Svalegangen

---