ANMELDELSE: Inga og Lutz, Svalegangen

En explicit, socialrealistisk katastrofekomedie, eller “en trykkogers holistiske potentiale inden for den moderne tilværelses kosmos”. Action-tragedie på Svalegangen er en stor succes.

Teatret Svalegangen introducerer sin nye teatersal – gavmildt doneret af Købmand Herman Sallings Fond – med forestillingen “Inga og Lutz”. Og forrygende er forvandlingen i sandhed. Ikke så meget hvad angår den nye sal, for den ligner mest af alt en teatersal, men foyermiljøet og trappeopgangen til salen giver et nyt og moderne pust til teatret i Rosenkrantzgade.

Men sammenblandingen af millionrestaureringen og forestillingen “Inga og Lutz” i teatrets kommunikation bliver en anelse påklistret, fordi forestillingens indhold ikke har antydningen af sammenhæng med teatrets nye sal. Forestillingen bruger rummet på præcis samme måde, som hvis de havde spillet i teatrets gamle sal et par etager længere nede.

Publikums tanker om Svalegangens nye teatersal bliver også hurtigt glemt, da forestillingen går i gang. En fortæller i blåt jakkesæt tager fat på bogen om de to betonbloksforstadspersoner Inga og Lutz, og herfra fører han publikum igennem en historie om orden og kaos, og om vækst og velfærd. Det hele starter med et chok, og derefter fortsætter en katastrofal nedtur i et fuldstændig uforudsigeligt forløb.

I midten af det hele har vi Lutz, som spilles af Troels Malling. Hans helt utrolige kropskontrol giver Lutz en bred vifte af nedtrykthedstilstande, og hans komiske talent skinner tydeligt igennem i denne komitragedie i Nis-Momme Stockmann. Troels Malling giver i denne forestilling assosiationer til skuespillere som Ove Sprogøe med sin evne for komiske roller med psykologisk dybde og Rowan Atkinson med sin gummi-agtige karakterskildring.

Scenografien fungerer som en kube, der kan drejes og derved skabe forskellige rum. Kubens fjerde væg er fjernet, og når scenografien drejes til denne side kommer der en rummelighed, som brutalt bliver afbrudt af en går betonlignende væg helt fremme på forscenen, når den drejes igen. En stilsikker dekoration og en spændende leg med scenens dybder i Lisbeth Burians scenografi.

Fra Skuespilleruddannelsen v/ Aarhus Teaters 3. årgang møder vi Fanny Louise Bernth, som gjorde et fremragende skuespil som Karla i forestillingen “Karlas kabale” på Aarhus Teater tidligere i denne sæson. I “Inga og Lutz” spiller hun en birolle, som slutteligt viser sig at indeholde en større dramaturgisk betydning, end først forventet. Er hun dramatikerens stemme i forestillingen?

Per Smedegaard, der har instrueret forestillingen, har lykkes med at skabe en forestilling, der tager på komisk vis udfolder en tragedies ødelæggelseshistorie, og lader karaktererne udvikle sig i helt absurde kalibrer uden at miste troværdigheden. “Inga og Lutz” er et ambitiøst komisk projekt, som klinger lidt af det tyske Staatstheater Braunschweig, hvor “Inga und Lutz” havde urpremiere i oktober 2010.

Forestillingen spiller på Teatret Svalegangen den 11. til 20. marts, samt den 28. april til 8. maj. Imellem de to spilleperioder er forestillingen på danmarksturné.

Medvirkende: Troels Malling, Lykke Sand Michelsen, Anders Brink Madsen, Holger Østergaard og Fanny Louise Bernth | Dramatiker: Nis-Momme Stockmann | Instruktør: Per Smedegaard | Scenograf: Lisbeth Burian