Et kludetæppe af udtryk

Ursula Andkjær Olsens tekst på Teater Grob har givetvis litterære kvaliteter, men som teater er den for usammenhængende og meningsløs.

Den værste oplevelse som kritiker er at føle, at man ikke forstår det værk, man skal anmelde. Man er sat til at mene noget, men hvad kan man mene om noget, der ingen mening giver?

Når det sker, bliver jeg nervøs. For uanset hvor mange forestillinger jeg har set, og hvor mange anmeldelser jeg har skrevet, rammer tanken mig: Er jeg for dum til mit arbejde? Eller er det mig, der som barnet i H.C. Andersens eventyr skal bryde ud af mængden og råbe, at kejseren jo ikke har noget tøj på?

Ursula Andkjær Olsens nyskrevne monolog ”Jeg tror, jeg elsker