Ole Sørensen er både patriark og gammelfar

Det bliver et følsomt og velspillet faderopgør på Teatret Møllen, hvor Lars Noréns ”Mod til at dræbe” er opsat med sønderjysk dialekt.

★★★★★☆

Den svenske dramatiker Lars Norén har med forestillingen ”Mod til at dræbe” (1978) sat ord og handling på en grundfølelse, som de fleste af os kender: Trangen til at løsrive sig fra sine forældre. Det bliver et drabeligt opgør imellem Erik og hans far efter en skæbnesvanger nat i den lille loftslejlighed et ubestemmeligt sted i Sverige.

På overfladen ligner forestillingen et socialrealistisk drama, mens der samtidig er en underliggende tone af surrealisme – vi ved faktisk ikke, om Erik drømmer eller er vågen. ”Mod til at dræbe” var Noréns debut som dramatiker, og han skrev forestillingen ud fra en drøm, han selv havde.

Og netop dette ubestemmelige univers har Teatret Møllen i Haderslev genskabt. Scenografien er skåret ned til et hvidt scenegulv og et loftsvindue, der hænger svævende i luften, og publikum sidder som en firkant omkring scenen. Iscenesættelsen af Rasmus Ask har et naturalistisk udtryk, hvor publikum er ”fluen på væggen”. Men vi betragter ikke blot forestillingen igennem ”den fjerde væg” – vi bliver øjne i mørket, der overvåger Erik i det mareridt, han gennemlever.

Et andet bemærkelsesværdigt greb i Teatret Møllens opsætning er, at faderen og sønnen taler sammen med sønderjysk dialekt. Nogle gange, og særligt når sønnens kæreste Radka er til stede, slår de over i rigsdansk. Det understreger dels det familieære forhold imellem Erik og faderen, dels giver det mulighed for at være mere følsomme, når de taler rigsdansk; ligesom det er nemmere at sige »I love you« end »jeg elsker dig«.

Og det er netop følelserne og ordudvekslingerne imellem faderen og sønnen, der står stærkest i ”Mod til at dræbe”. Thomas Jacob Clausen Rønne er ikke lige så komfortabel i det naturalistiske spil, som vi har set ham i tidligere Møllen-produktioner, men hans karakterisering af Erik som en sammenbidt dreng med en hob af indestængt vrede kommer tydeligt til udtryk.

Nært følelsesdrama

Mere gnidningsfrit manøvrerer Ole Sørensen sig rundt i faderens mange udtryk fra dominerende patriark til sølle og selvmedlidende gammelfar. Her ser vi et mesterligt karakterarbejde, der både formidler og udfolder Lars Noréns skarpe tekst.

Jeg oplevede første gang Teatret Møllen i 2005 med P. O. Enquists ”Tribadernes nat”, hvor også Ole Sørensen gjorde indtryk med sin skildring af dramatikeren August Strindberg, der er hovedperson i stykket. Forestillingen mindede på mange måder om denne opsætning af ”Mod til at dræbe”, og det er tydeligt, at Møllen har et godt greb om det nære følelsesdrama og samtidig behersker teatrets virkemidler.

Dramatiker: Lars Norén | Iscenesættelse: Rasmus Ask | Medvirkende: Ole Sørensen, Thomas Jacob Clausen Rønne og Durita Dahl Andreassen | Scenografisk koncept: Nikolaj Mineka, Rasmus Ask og Stine Fumz | Lysdesign: Stine Fumz | Produceret af: Teatret Møllen

Del med dit netværk