ANMELDELSE: Nøddeknækkeren, Musikhuset Aarhus

Julestemningsfuld og honningkagesød fortolkning af George Balanchines klassiske Tjajkovskij-ballet “Nøddeknækkeren”.

“Det bliver ikke jul, førend vi har set Nøddeknækkeren,” siges det. George Balanchines ballet-klassiker til Tjajkovskijs “Nøddeknækkeren” er en ballet, der giver julestemning-garanti i næsten hver eneste opsætning, den har kendt. Den er baseret på det dystre eventyr “Nøddeknækkeren og musekongen” af E.T.A. Hoffmann, som handler om den lille pige, Marie, der får en nøddeknækker-soldat af sin onkel juleaften, og denne nat drømmer hun sig ind i en eventyrlig fantasiverden, hvor mus og tinsoldater slås, og hvor nøddeknækkeren forvandles til en ung prins. Men natten ender, og Marie må vågne. I balletten fortsætter drømmen, og Marie rejser med sin prins ud i sit eventyr. Den barnlige slutning på en fabelagtig fortælling, som gør “Nøddeknækkeren” til en helt særlig ballet.

Dette års “Nøddeknækkeren” fra Det Kongelige Teater er iscenesat af Nikolaj Hübbe m.fl., og han har forvandlet Den Kongelige Ballet – med visuelle bidrag fra scenograf og kostumier Anthony Ward og lysdesigner Anders Poll – til et overflødighedshorn af flødeskumskage-, sukkerstads-, papirsengle- og julekugleinspireret æstetik. Balletten åbnes til en forstue i biedermeier-stil, hvor børnene Marie og Fritz forsøger at få et glimt af det prægtige juletræ i stuen – visuelt løst ved et gennemsigtigt tæppe, hvor vi kan ane lys og mennesker i stuen bag døren. Tæppet går op, og det store juletræ og juleaftenens leg og drillerier giver et overvældende stemningsløft hos det efterhånden ellers julemættede publikum.

Snefnug, mus, tinsoldater og husets mennesker danses af korpsdansere, samt elever ved Det Kongelige Teaters Balletskole. Forestillingen ledes musikalsk af dirigent Geoffrey Paterson, og i anledning af besøget i Musikhuset Aarhus er Det Kongelige Kapel erstattet af Aarhus Symfoniorkester, som med vanlig præcision levendegør Tjajkovskijs fabelagtige kompositioner.

Vi ser en kongelig ballet, der her på sin sidste forestilling, virker en anelse udkørte – eller måske har energien hos både elever og korpsdansere aldrig været så højt, som man kunne have ønsket sig. Til gengæld strålede flere af solisterne umådeligt – i særdeleshed solodanserne Amy Watson (Sukkerfeen) og Gregory Dean (Sukkerfeens kavaler), men også den unge, talentfulde solist Ida Praetorius (Marcipanhyrdinde), samt korpsdanser Astrid Elbo (Araberdans).

Hübbes iscenesættelse vil virkelig fantasien. Der gives stor plads til børnenes leg og væren i “Nøddeknækkeren”, Maries onkel, Hr. Drossemeyer, er gjort mystisk og legende i stærk kontrast til de øvrige voksne, som hellere vil have ro og ordentlighed. Drosselmeyer er børnenes stemme i denne iscenesættelse. Det giver naturligvis “Nøddeknækkeren” et endnu tydeligere budskab, men dybden går dermed også tabt. I stedet for at søge nye facetter af klassikeren, bliver den ensidig og luftig i smagen. Klar i spyttet, nuvel, og vi kan alle forlade Musikhuset Aarhus med en følelse af at være overvældet af visuelle effekter og virtuost trin-arbejde, men vi kan også blot konstatere: “Nå ja, det var så Nøddeknækkeren igen.”

Forestillingen spillede på Det Kgl. Teaters Gamle Scene den 4. til 22. december 2015, samt i Musikhuset Aarhus’ Store Sal den 29. og 30. december 2015.

Koreografi: George Balanchine | Musik: Pjotr Tjajkovskij | Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe | Medvirkende: Den Kongelige Ballet og elever ved Det Kongelige Teaters Balletskole | Scenografi og kostumer: Anthony Ward | Lysdesign: Anders Poll | Dirigent: Geoffrey Paterson | Musik: Aarhus Symfoniorkester