I forbindelse med reformationsjubilæet inviterer Teatret Møllen indenfor i Haderslev Domkirke til performanceforestillingen “Re-Formation – en sten fra hjertet”.
★★★☆☆☆
Reformationsjubilæet 2017 markerer, at det er 500 år, siden Martin Luther slog de 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg, som blev begyndelsen til reformationen og den evangelisk-lutherske kirke, som den danske folkekirke tilhører. Det bliver fejret og diskuteret levende i dette år – ikke mindst i form af kunst- og kulturprojekter over hele landet.
Teatret Møllen i Haderslev bidrager i samarbejde med Kunstnerkollektivet Vontrapp til ‘Luther-året' med en performance i blandt andet Haderslev Domkirke. Forestillingen hedder “Re-Formation” med undertitlen “En sten fra hjertet”.
Protestantismen, som udsprang af reformationen, var først og fremmest et opgør med den katolske kirkes forvaltning af det guddommelige. Før reformationen gik den eneste vej til Gud igennem præsterne, og kun gennem skriftemål, køb af afladsbreve og bønner om syndsforladelse kunne man sikre sig fra den evige straf i helvede. Hvis man altså havde råd.
I den protestatiske kirke er præsten ikke et talerør til Gud, men et menneske som alle andre, der forkynder troen på Gud. Og syndsforladelse kan ikke købes for penge. På den måde kommer mennesket tættere på Gud, og mennesket skal kun stå til regnskab for Gud. Omvendt er det altså ikke længere muligt, omend man har penge nok, at få streget synderne i den sorte bog. Vi bærer vores synd, skyld og skam med os hele vejen igennem livet, og så må vi få det bedste ud af det.
Og dermed kan vi vende tilbage til Møllens og Vontrapps “Re-Formation”. Her er det nemlig begreberne skyld og skam, der er i fokus. Ved ankomsten får vi alle en tung sten i hånden, som vi tager med os ind i kirken. Denne sten sidder vi med under det, der skal ligne en gentænkning af gudstjenesten – ikke ulig den gentænkning, som Teatret Svalegangen i begyndelsen af året opførte i Aarhus Domkirke med titlen “Befri gudstjenesten“.
To skuespillere fremfører monologer og dialoger, hvor skyld og skam bliver beskrevet og illustreret. Ikke mindst sker det i monologer fra prædikestolen, hvor skuespillerne taler lige ind i vores alles dårlige samvittigheder. Sproget er forståeligt og simpelt, og pointen er let at fatte. Næsten for let.
For selvom det som udgangspunkt er godt, når publikum forstår det, der bliver sagt – apropos protestantismens princip om, at gudstjenester skal foregå på modersmål i stedet for latin – så er det også ærgerligt, når det bliver for simpelt og åbenlyst. Vi vil gerne lære noget, når vi går i teatret, og her bliver de simpleste ting udpenslet på en sådan vis, at både børn og voksne kan føle sig talt ned til.
Konceptuelt er forestillingen bygget op som en gudstjeneste, og elementer er ‘oversat' til teater. Eksempelvis er salmerne at finde i en øvelse, hvor hele publikum synger en vilkårlig tone og holder den, så kirkerummet bliver fyldt af én fælles lyd. De mange læsninger i kirken, hvor menigheden rejser sig og lytter, er i “Re-Formation” blevet til mindfulness-lignende øvelser, hvor publikum kanaliserer sin skyld og skam ned i den tunge sten, som vi står med i hånden.
I en smuk slutscene, hvor solosopran Katinka Fogh Vindelev i skønne toner kommer ind og synger publikum ud, tages stenene ikke overraskende fra os, og vi kan forlade kirken til disse toner – nu en sten lettere. Og det er da et symbol, der er til at forstå; og med undertitlen “En sten fra hjertet” i baghovedet, da vi ankommer til domkirken, og allerede i begyndelsen får udleveret en sten hver, så er det ikke svært at forudse, at det er sådan, forestillingen slutter.
Scenografien, vi kommer ind til, er et langt podie, som er overdækket med et hvidt klæde. Derudover er kirken blevet belyst af farverige teaterlamper. Men her ses nogle ualmindeligt uheldige sjuskefejl. For det første er der kun halvdelen af de lamper, der skulle have været. I Svalegangens “Befri gudstjenesten” så vi et udnyttet potentiale i at teaterbelyse en kirke, og i Haderslev Domkirke ser vi kun de gode intentioner. Vi ser de blå farver kaste sig op ad de hvide vægge, og vi ser spejlinger af lys svæve rundt i loftet – og vi tænker “nøj, hvor kunne det have været flot, hvis …” Er det et udtryk for sjusk eller et sparsomt budget? I hvert fald er klædet, som dækker det lange podie på kirkegulvet, syet sammen af flere baner, og syningerne er ikke blot sjuskede at se på, men vender tilmed opad til hån for de ellers gode intentioner i scenografien.
Men alt i alt er “Re-Formation” veliscenesat, og forestillingens forløb hænger sammen såvel dramaturgisk som liturgisk. Der er en klar ide og en stringent forholden sig til konceptet, og på den måde er forestillingen i sin helhed godt på vej til at være et bud på morderne kirketeater. Men der skal mere til, før klokkerne kimer til teatersucces.
“Re-Formation” spillede i Haderslev Domkirke den 7. september 2017.
Tekst: Brian Wind-Hansen, Kathrine Lund og de medvirkende | Instruktør: Kathrine Lund | Medvirkende: Connie Tronbjerg, Thomas Clausen Rønne og Katinka Fogh Vindelev, samt Haderslev Domkirkes Juniorkor og Roskilde Domkirkes Børne- og Juniorkor | Komponist: Sandra Boss | Organist: Jonas Hellesøe Nielsen | Installation og kostumedesign: Ina Hjorth Jacobsen og Katrine Würtz Hansen | Koreograf: Kristoffer L.A. Pedersen | Produceret af: Teatret Møllen og Kunstnerkollektivet Vontrapp
Del med dit netværk
