… og Julie: Romeo er en anynom førsteelsker

San Francisco Ballet gæster København med klassiker-balletten “Romeo og Julie”, hvor Julie er i fokus, og Romeo forputter sig i kulissen.

★★★★☆☆

Det er sørme internationalt! San Francisco Ballet gæster Danmark med sin opsætning af balletklassikeren ”Romeo og Julie” med musik af Sergej Prokofjev. Den kendes over hele verden og forstås af alle mennesker.

Denne anmelder oplevede den tidligere på året hos Ballet Philippines med koreografi af den filippinske nationalkunstner Alice Reyes. Og uanset længde- og breddegrad, så føres vi gang på gang til Italiens Verona og den måske største kærlighedsfortælling nogensinde, skrevet af Shakespeare himself.

Denne teaterform, hvor replikkerne er erstattet af musik og fysik, gør historien tilgængelig for alle nationaliteter. Og det gælder også dem, der i øvrigt måtte føle, at ballet er lidt fremmed for dem og mest for de fine folk i København. Det er vist bare en gammel skrøne.

For netop med San Francisco Ballets version af ”Romeo og Julie” kan vi se, hvordan dans handler om formidling. Her strækker Misa Kuranaga i rollen som Julie armen ud i luften i retning af den varme lyssøjle – dér, hvor Romeo løb ud i morgensolen efter deres første nat sammen. Denne arm siger: »Jeg savner dig allerede, Romeo. Kom tilbage!«

Så enkel er ballet: en arm her og en fod der. Og sættes de rigtigt, fortæller de os en historie.

Det er den islandske koreograf , der har koreograferet og iscenesat forestillingen, mens danske har designet scenografien og kostumerne. Tilsammen har de skabt en usædvanligt fortællende ”Romeo og Julie”, der ikke kun er tydelig i de usagte replikker, men også fuld af karakter i rollebesætningen.

Julies udvikling fra barn til voksen – og ikke mindst hendes frigørelsesproces fra forældrenes ægteskabsarrangement – er en tydelig sidehistorie i Misa Kuranagas karakteristik af Julie. Og ammens kærlighedsfyldte relation til Julie er gribende hos Anita Paciotti.

Klimaks falder en smule

Men hvad med Romeo? Hvor er han? For det meste står han i baggrunden eller som en homogen del af tremandsslænget bestående af Romeo, Mercutio og Benvolio. Samlet er dette trekløver herligt, spontant og vitalt. Men hver for sig bliver de anonyme. Hvad gør Mercutio til Mercutio, og hvad gør Romeo til Romeo?

har tilsyneladende valgt at lade sin ”Romeo og Julie” være et portræt af Julie, hvilket fungerer udmærket. Og Julie-karakteren er også interessant nok til at kunne bære opmærksomheden.

Men det store klimaks i slutningen falmer en smule, når vi ikke har forstået, hvad det er for en filejs, Julie er faldet for. Vi skal have noget mere karakter på Romeo, hvis vi rigtigt skal kunne mærke den ultimative kærlighedshandling, som Julie ender med at gøre.


Koreograf: Komponist: Sergei Prokofjev | Medvirkende: Misa Kuranaga, Angelo Greco, Anita Paciotti, Joseph Walsh, Max Cauthorn m.fl. | Scenografi og kostumedesign: | Dirigent: | Musik: | Lysdesign: Thomas R. Skelton | Produceret af: San Francisco Ballet i samarbejde med

Del dette indlæg