Ronja rusker op i røvertraditionerne
Alle personerne i Odense Teaters familieforestilling ”Ronja Røverdatter”, er søde og sympatiske, og derfor er der ikke rigtig noget på spil.
★★★★☆☆
”Ronja Røverdatter” er Shakespeares ”Romeo & Julie” i en børnevenlig version. To røvergrupperinger kæmper om Mattisborgen, som blev delt i to af et lynnedslag den nat, hvor Ronja blev født. Men Ronja, datter af Mattis, og Birk, søn af rivalen Borka, møder hinanden ved et tilfælde i skoven og bliver gode venner.
De kalder sig bror og søster, men som Borkas kone siger, så ved vi alle godt, hvordan det kommer til at udvikle sig. De er kun 11 år gamle. Og hvor Shakespeare sendte de unge elskende i døden, så ender ”Ronja Røverdatter” noget mere forsonligt. I hvert fald indtil det går op for de to gamle røverhøvdinger, at de unge arvtagere ikke har tænkt sig at videreføre nogen røvergesjæft.
Der er altså generationsskifte under optræk. På Odense Teater er det ført an af en rap og modig Ronja i skikkelse af Anna Bruus Christensen og en noget mere forsigtig og følsom Birk i skikkelse af Jeppe Ellegaard Marling.
Gode sange
Det er ikke Sebastians kendte musical-version, vi får, men i stedet svenske Staffan Götestams dramatisering tilsat nyskrevet musik af Nikolaj Busk med sangtekster af Thomas Høg.
Og netop den musikalske side er særdeles vellykket. Med få musikere på scenen skaber Nikolaj Busk et stemningsfuldt middelalderunivers i sin underlægningsmusik, og sangene er melodisk velfungerende. Særligt lægger vi mærke til godnatsangen ”Sov mit barn”, der bider skeer med Sebastians ”Ulvesangen”.
Lige så vellykket er Camilla Bjørnvads scenografi og kostumer. Vi savner indimellem noget skov i skoven og noget borg på borgen. Men hun formår – sammen med Turpin Napoleon Djurhuus' lysdesign – at få både kulde og varme ind i fortællingen og skabe nogle imponerende rum i både stor og lille skala.
Sympatiske røverfjolser
Frede Gulbrandsen og Peter Friis, der begge er krediteret for både iscenesættelse og koreografi, har med stor succes fået gjort Ronja og Birk til de modne unge, mens alle de voksne – særligt Mattis (Anders Gjellerup Koch) og Borka (Mikkel Bay Mortensen) – er de barnlige i selskabet. Den pruttende, gamle Skalle-Per (Klaus T. Søndergaard) og Ronjas mor, Lovis (Natalí Vallespir Sand), er tilsyneladende de eneste fornuftige voksne. Ikke desto mindre er hele bundtet en flok elskelige og sympatiske røverfjolser.
Når forestillingen alligevel ikke får os helt op at ringe, så skyldes det, at historien savner bid. Astrid Lindgren kan skabe både uhygge, sorg og smerte i sine børnefortællinger, men på Odense Teater smiler vi ad det meste. Det betyder, at vi hen imod slutningen engagerer os mindre og mindre i historien, fordi der ikke rigtig er noget på spil.
Forestillingen spiller i Odense til den 17. januar 2021.
Af: Astrid Lindgren | Dramatiseret af: Staffan Götestam | Oversættelse: Peter Aude | Iscenesættelse og koreografi: Frede Gulbrandsen og Peter Friis | Musik: Nikolaj Busk | Sangtekster: Thomas Høg | Medvirkende: Anna Bruus Christensen, Jeppe Ellegaard Marling, Anders Gjellerup Koch, Natalí Vallespir Sand, Klaus Tilsted Søndergaard, Mikkel Bay Mortensen, Louise Davidsen, Mogens Rex, Magnus Andersen Hald, Lukas Toya, Linea Høeg Olsen m.fl. | Musikere: Hal Parfitt-Murray, Magnus Heebøll Jacobsen og Thor Ahlgren | Scenografi: Camilla Bjørnvad | Lysdesign: Turpin Napoleon Djurhuus | Lyddesign: Kim Malmose | Produceret af: Odense Teater
Del med dit netværk
