ANMELDELSE: Rose, Team Teatret

Har vi brug for at kende vore rødder? Sådan spørger Team Teatret i Herning i forestillingen “Rose”.

4 af 6 stjerner

Mørket er nærmest insisterende i Team Teatrets opsætning af “Rose”. På en bund af strandsand går teatrets nye ensembleskuespiller, Sofie Ancher Vea, baglæns rundt i en cirkel, når man træder ind i teatersalen. Hun spiller datteren, Rose, som er født i Danmark, efter at forældrene er flygtet fra deres oprindelsesland. Roses mor døde i barselssengen, og igennem hele Roses liv har hendes far fortiet fortiden. Rose forsøger at få sandheden ud af sin far for derved at forstå sine egne rødder. Dermed blander Team Teatret sig i tidens flygtningeproblematikken i en forestilling om identitet.

“Rose” er en oversættelse af britiske Hywel Johns forestilling af samme navn fra 2011. På Team Teatret i Herning er det Mikael Helmuth, der bevægende og nuanceret portrætterer faderen, der forsøger at opdrage sin datter til et normalt liv i Danmark som dansker, selvom datteren, som årene går, bliver mere og mere bevidst om, at hun ikke har fået hele sandheden at vide. Faderen fastholdes i søvnløshed, fattigdom og alkoholisme.

Mikael Helmuth og Sofie Ancher Vea Foto: Mingo Photo
Mikael Helmuth og Sofie Ancher Vea
Foto: Mingo Photo

Sofie Ancher Vea spiller datteren med et stort nærvær på scenen – og med store skuespiltekniske kundskaber. Hendes udtale af replikker og kropslige bevidsthed på scenen er på én gang naturlig og tydelig – hvilket normalt må anses som en svær balancegang.

Iscenesættelsen – af Anja Behrens – er holdt i ‘noir’. Langt hen ad vejen giver forestillingens billedrigdom mening, men der er også elementer, som – i hvert fald denne anmelder – har svært ved at finde en forklaring på. Det giver en noget hullet oplevelse af iscenesættelsen som helhed. Men scenografien (Mie Riis), som blandt andet er en stor sort kasse mage til den lille sorte kasse, som faderen knuger til sig, giver en god tråd imellem æstetik og dramatik.

Uden hensyn til, hvordan Hywel John har skrevet sit originalværk, så er den danske “Rose” replikmæssigt noget kluntet bearbejdet. Eksempelvis taler faderen malerisk og velformuleret, men kun noget af tiden – som om det var en præmis, som dramatikeren eller oversætteren skulle huske at minde sig selv om at overholde. Men den dramatiske tekst som helhed er veldefineret og har et skønt forløb, som driver forestillingen og skuespillerne fremad i en usædvanligt intens iscenesættelse.

“Rose” spiller på Team Teatret i Herning til den 9. oktober 2015.


Medvirkende: Mikael Helmuth og Sofie Ancher VeaManuskript: Hywel John | Iscenesættelse: Anja BehrensOversættelse: Peter Dupont WeissLysdesign: Søren LydersenMusik: Camilla Munck og Weronika Andersen

Hvad mener du? Skriv din kommentar her.