Ikke meget dansktop over Giro 413-musical

De medvirkende er musicalens største styrke, men Folketeatrets hyldest-musical til Giro 413 har ikke meget med dansktop at gøre.

★★★★☆☆

Giro 413-musicalen ”Så længe mit hjerte slår” havde første gang premiere på Odense Teater i 2017. Nu har taget den op, indsat nye skuespillere og sendt den rundt til landets teaterforeninger på en længere danmarksturné.

Men er der overhovedet tale om en Giro 413-musical? De kendte sange som ”To lys på et bord”, ”Rigtige venner” og ”Lille sommerfugl” bliver nemlig blot brugt som mellemlægspapir i en historiefortælling om en sygeplejeske i 40'erne, der efter sin besidderiske mors nylige død nu for første gang skal stå på egne ben. Og det gamle radioprogram med Otto Leisner som vært spiller kun en birolle i sygeplejersken Annes opvækst.

Forestillingen foregår på en hospitalsstue, hvor Anne arbejder. Her går livet både ud og ind ad de matterede glasdøre. Vi møder den ptsd-ramte, etbenede soldat, den gipsindpakkede hypokonder, den udbrændte ægtemand, den døende, demensramte enke og den fødende og bortadopterende kvinde.

Pludselig får afdelingen en ny overlæge. En mand, der er lige efter Annes mors smag. En Gustav Winckler-type. Han har kone og børn, men han elsker Anne, og hun synes da også, at hun elsker ham. Men er det nu også hendes egne følelser, eller er det mors forventninger, der stadig spøger i baghovedet?

Alt i alt er ”Så længe mit hjerte slår” en historie, der altså ikke har meget med dansktop og musik at gøre. Ikke desto mindre hægter musikken sig generelt fint op på de mange livshistorier, der strømmer igennem hospitalsstuen – omend de kendte sange indimellem bliver udsat for lige rigeligt meget fortolkning.

At skrive ”Lille sommerfugl” om til mol, så den bliver mere melankolsk, er særdeles velfungerende. Men en rapversion af Peter Bellis ”Teddybjørn” er en noget malplaceret oplevelse, mens hård rock-versionen af ”Medicin med det samme” er en decideret misforståelse.

Heldigvis betyder det, at publikum holder sig fra den uvane at synge med. Det ville have været fatalt for netop denne forestilling, hvis salen var begyndt at galpe hen over sangene. For det er måske forestillingens stærkeste kort på hånden, at de medvirkende virkelig kan formidle disse dansktop-sange.

Det er ikke et traditionelt musicalcast, vi har på scenen. Tværtimod. I hovedrollen som Anne er langt mere karakterskuespiller end sanger, selv om hendes smukke vokal alligevel kom bag på denne anmelder. Over for hende er perfekt som den velkæmmede Winckler-type.

Sangstemmerne er noget mere rustne hos og , men deres dybt rørende fortolkning af ”Den allersidste dans” i livets yderste stund vil blive svær at glemme.


Tekst og iscenesættelse: | Musik og sangtekster: Diverse | Kapelmester og musikalsk arrangement: Medvirkende: , , , , , , , og Scenografi: Koreografi: Produceret af:

Del dette indlæg