Et mislykket teatereksperiment på Republique

Forestillingen "Selvmordets anatomi", som lige nu spiller på Teater Republique, er et interessant men mislykket konceptuelt eksperiment.

Eksperimentet er interessant; vi møder tre kvinder fra tre generationer i den samme selvmordsramte familie, og så følger vi deres tre fortællinger simultant. Det vil sige, at scenerne i de tre fortællinger ikke spilles på skift af hinanden, som man normalt ville gøre, men simpelthen samtidigt. Til tider er der altså tre dialoger i gang på samme tid.

Over dørene i huset står årstallene 1973, 2003 og 2033, da forestillingen begynder. Disse døre repræsenterer henholdsvis Carol, Carols datter Anna og Annas datter Bonnie. Huset er barndomshjemmet, og det er her, de tre kvinders minder om fødsler såvel som dødsfald har hjemme.

”Selvmordets anatomi” handler om, hvordan selvmord går i arv fra forælder til barn. En grufuld kendsgerning, der understøttes af statistikker.