ANMELDELSE: Slagballe Banke, Godsbanens Åbne Scene

Hans Rønne er klar med endnu en menneskenær forestilling i “Slagballe Banke”, hvor kærlighed, fællesskab og musik er afgørende elementer.

Hans Rønnes >>TEATRET<< har produceret den sørgmuntre musikteaterforestilling “Slagballe Banke” i samarbejde med Teateriet Apropos. Forestillingens omdrejningspunkt er et lokalt orkester, der skal spille til byfesten. Lige nu er orkestret på to personer, og de mangler både sangere, guitarister og ikke mindst sange at spille. Men langsomt får orkestret byens musikalske borgere med på vognen, og den lille og amputerede duo ender som et fuldgodt nimandsorkester, da de optræder på Slagballe Banke.

Alle er med; præsten og hendes PTSD-ramte bror, den jugoslaviske rengøringsassistent og hendes datter, Christians far Leif, og den kejtede og tubaspillende Janus. Selv den lidt selvfede musiker Tommy, som har eget øvelokale og styr på musikken, kommer med som orkesterleder og får pustet lidt mere liv i setlisten. Forestillingen vil altså, som annonceret i programteksten, afprøve “tesen om, at musik og sang er det eneste sociale kit, der virkelig swinger.”

En del af sangene er skrevet af borgere, som ikke har noget med forestillingen at gøre. Da man begyndte at planlægge “Slagballe Banke”, udskrev man en konkurrence, som opfordrede alle til at indsende sange. 148 sange blev sendt ind, og ud fra disse har Jens Kepny Kristensen og Hans Rønne udviklet forestillingen. Og manuskriptet bærer tydeligt præg af folkelighed, mangfoldighed og fællesskab; men også Hans Rønnes underfundige humor og Jens Kepny Kristensens drilske underspillethed kan nemt genkendes i replikkerne.

Det bedste ved “Slagballe Banke” er holdet på scenen: Ni unikke profiler, som alle har sine særlige og forførende karaktertræk. Og hvilken musikalitet! Der er så mange forskellige instrumenter på scenen, at man skulle tro, at en musikskole havde kastet op ud over Godsbanens Åbne Scene. Og alle de medvirkende spiller på instrumenterne; ja, nogle spiller endda på tre eller fire forskellige instrumenter.

Daniel Bevensee, i rollen som Christian, indleder forestillingen med en sang, som han selv spiller guitar til – lige så sikkert og tilbagelænet som en ung Allan Olsen; og med al respekt lyder hans østjyske stemme også lidt derhenad. Og hans drivkraft igennem forestillingen, hans motivation for at få Slagballe Banke-koncerten til at lykkes, er smittende og inddragende for publikum.

Uffe Rørbæk spiller rollen som den efterladte enkemand og alenefar, Leif, og hans sarte skuespil og særlige ansigtsmimik pirrer nysgerrigheden hos os. Jens Kepny Kristensen og Merete Mærkedahl udgør begge nogle komiske og samtidigt intense karakterer, som er med til at holde pulsen oppe i forestillingen.

Siden >>TEATRET<< i 2014 spillede “Som i himlen“, har denne anmelder savnet at høre Anna Ur Konoy synge, som hun dengang sang “Gabriellas sang”. I “Slagballe Banke” får vi lejlighed til igen at høre hendes sarte og dog kraftfulde, sanselige og unikke stemme. Hun kombinerer sin stemmes potentiale med et solidt og grundigt karakterarbejde, så ikke alene hendes lyd, men også synet af hendes udtryksfulde skuespil, tvinger sig ind i hjertet på publikum.

I forestillingen spiller også Jacob Danielsen med – en jazzmusiker, som med sine træblæsere er i stand til både at få et helt orkester til at swinge og at få gysene til at løbe igennem kroppen, når han presser de særeste toner ud af en barytonsaxofon. I rollen som Tommy klarer han sig overraskende fint, på trods af at han er væsentligt mere erfaren med mundstykker end replikker i munden. Og ikke mindst er det velfungerende på den måde at have forestillingens kapelmester med på scenen.

Dog er “Slagballe Banke” en forestilling med meget lidt historie at fortælle. Det er helt afgjort musikken, der er i centrum, og forestillingens dramaturgiske elementer savner lidt opmærksomhed. Det er ikke tydeligt, hvordan rollerne udvikler sig, eller hvad de håber på at udvikle sig til. Også en del sidehistorier bliver præsenteret uden rigtigt at blive afsluttet. En dramaturgisk tættekam havde klædt manuskriptet.

Men når alt kommer til alt, så er det jo musikken og specifikt koncerten på Slagballe Banke, der betyder mest for dem allesammen. Og den pointe gør de dramaturgiske uskarpheder mindre kritiske. For forestillingen drejer sig om en samling lokale borgere, der mødes i musikken. Og mere er der egentlig ikke at sige til det. Forestillingen er en underholdende, rørende, opløftende og gennemført musikalsk teateroplevelse. Endnu et værk af teaterskaberen og iscenesætteren Hans Rønne, som får os tættere på os selv og på fællesskabet.

“Slagballe Banke” spiller på Godsbanens Åbne Scene til den 23. september 2017.

Manuskript: Jens Kepny Kristensen og Hans Rønne | Iscenesættelse: Hans Rønne | Medvirkende: Uffe Rørbæk, Daniel Bevensee, Merete Mærkedahl, Anna Ur Konoy, Lea Baastrup Rønne, Anders Vølpert Momme, Uta Motz, Jens Kepny Kristensen og Jacob Danielsen | Musikalsk ledelse og arrangement: Niels Søren Hansen og Nikolaj Heyman | Kapelmester: Jacob Danielsen | Scenografi og kostumer: Gitte Baastrup | Produceret af: >>TEATRET<< i samarbejde med Teateriet Apropos