Pixelfejl i majestætens scenografi
”Snedronningen” er en smuk og velfortalt ballet, men storskærmenes indtog i teatret sætter sorte pletter på dronningens scenografi.
En popdronnings musik og en ægte dronnings æstetik giver Tivoli Balletteaters opsætning af ”Snedronningen” et kunstnerisk udtryk ud over det sædvanlige. Og på scenen fortælles historien klart og forståeligt med fine balletpræstationer og en munter koreografi.
På store skærme, der fylder hele scenen, projiceres dronning Margrethes kunstfærdige kulissetegninger i oliefarver.
Artiklen fortsætter …
Vælg din pris
Denne artikel er kun for abonnenter. Log ind her, eller opret et abonnement for at læse videre. Du bestemmer selv, hvor meget du vil betale om måneden.
Du får ubegrænset adgang til alle anmeldelser og artikler. Abonnementet fornyes automatisk hver måned. Du kan opsige abonnementet når som helst.
Denne artikel omhandler: Al Crawford, Allan Clausen, Allan Nielsen, Ángel Juárez López, Camilla Hübbe, Carlos Garcia, Celeste Hauser, Christina Cecchini, Eveline Drummen, Giovanni Messeri, Giuseppe Salomone, Glauber Silva, H.M. Dronning Margrethe II, Hector Ortega Gonzalez, Helena Casado, Henrik Christiansen, Holly Taylor, Isabelle Greenwood, Itsuki Oomori, Jennifer Wagstaffe, Kei Tanaka, Laureline Epaulard, Laurie Nielsen, Luca Varone, Madeleine Purcell, Mika Omori, Morten Just, Nanna Øland Fabricius, Natalia Palshina, Natsuka Abe, Robert Thomsen, Sakura Tnoue, Sara Shirokoma, Théodore Poubeau, Tivoli Balletteater, Tivoli Copenhagen Phil, Tivolis Koncertsal, Tommy Edvardsen, Tori Cooper, Vania de Rosas, Vilda Vardar, Vincent Vernal, Yuri Possokhov
