Pixelfejl i majestætens scenografi
”Snedronningen” er en smuk og velfortalt ballet, men storskærmenes indtog i teatret sætter sorte pletter på dronningens scenografi.
En popdronnings musik og en ægte dronnings æstetik giver Tivoli Balletteaters opsætning af ”Snedronningen” et kunstnerisk udtryk ud over det sædvanlige. Og på scenen fortælles historien klart og forståeligt med fine balletpræstationer og en munter koreografi.
På store skærme, der fylder hele scenen, projiceres dronning Margrethes kunstfærdige kulissetegninger i oliefarver. Tegningernes fysiske fladhed kombineret med deres farvedybde får scenografien til at minde os om en smukt illustreret pop op-børnebog eller et sirligt dekoreret dukketeater.
Og det passer ganske glimrende til forlægget – nemlig H.C. …
Log ind for at læse videre
Dette er kun for abonnenter. Hvis du allerede har et abonnement på mortenhede.dk, kan du logge ind her.
Abonnementerne må udelukkende benyttes til privat brug, og login såvel som artikler må ikke deles med nogen. Ønsker du en anden aftale, er du velkommen til at kontakte mig.
Denne artikel omhandler: Al Crawford, Allan Clausen, Allan Nielsen, Ángel Juárez López, Camilla Hübbe, Carlos Garcia, Celeste Hauser, Christina Cecchini, Eveline Drummen, Giovanni Messeri, Giuseppe Salomone, Glauber Silva, H.M. Dronning Margrethe II, Hector Ortega Gonzalez, Helena Casado, Henrik Christiansen, Holly Taylor, Isabelle Greenwood, Itsuki Oomori, Jennifer Wagstaffe, Kei Tanaka, Laureline Epaulard, Laurie Nielsen, Luca Varone, Madeleine Purcell, Mika Omori, Morten Just, Nanna Øland Fabricius, Natalia Palshina, Natsuka Abe, Robert Thomsen, Sakura Tnoue, Sara Shirokoma, Théodore Poubeau, Tivoli Balletteater, Tivoli Copenhagen Phil, Tivolis Koncertsal, Tommy Edvardsen, Tori Cooper, Vania de Rosas, Vilda Vardar, Vincent Vernal, Yuri Possokhov
