Stærk revy i Svendborg, men Rottefælden skal genfinde sin stil
Rottefælden har skiftet navn til Svendborg Sommerrevy, men den fortrinlige 50-års jubilar Jan Schou er stadig revyens absolutte frontfigur.
★★★★☆☆
Nu er Rottefælden kommet til byen. Siden 1881 har Svendborgs revy ellers spillet i det såkaldte ”Rottefælden” i skoven, der i dag huser BaggårdTeatret, men fra og med sidste år har revyen haft til huse i det mondæne Svendborg Teater i bymidten. Revyledelsen er i samme omgang skiftet ud med yngre kræfter i form af skuespillerparret Mikkel Schrøder og Christine Astrid Nielsen. Men de 139 års historie mener de altså, at de har fået med i købet.
Og visse elementer af Rottefælderevyen synes da også at være bevaret. For eksempel er skuespilleren Jan Schou – der i denne sæson fejrer 50 år i dansk revy – som en konstant i Svendborg. Hvis vi ikke vidste bedre, kunne vi få fornemmelsen af, at han debuterede nogenlunde samtidigt med revyen i 1880'erne.
Alligevel er han som et ungkvæg på det første forårsgræs, når han træder ind på revyscenen. Han springer og spjætter, som om al vinterens stivhed med et trylleslag er forsvundet, og han styrter begejstret ind i hver eneste scene, som om pointerne og publikums grin var nærende kløver, som han kunne gumle på.
50-års jubilaren er altså i storform. Og i denne sæson synes han at have glansnummer efter glansnummer. Hans dronningeparodi sidder lige i skabet – ikke for skabet, men tilpas karikeret – og hans vise om en verden i krig, hvor “kloden bliver varmere, men verden bliver koldere”, er dybt bevægende formidlet og fuld af både tristesse og håb. Begge numre i øvrigt med storartet skrevne tekster af Leif Maibom.
Som det store antiklimaks på sit eget hyldestnummer kommer han ind på scenen fra den forkerte side i rollen som slagerstjernen Henning, der efterhånden opdager, at publikum ikke rigtigt kender hans sange.
På den måde bliver hyldesten bedre, end de traditionelle tilbageblik. Det bliver en fejring af Jan Schous evner som revyskuespiller her og nu. Og rent komisk er det et velvalgt nummer, fordi karakteren på den ene side er ét af Jan Schous hits, mens selve nummeret på den anden side gør grin med netop kendte hits. Kløgtigt!
Ligesom ved tidligere Rottefælden-revyer sidder Jens Krøyer igen ved klaveret, og hans musikalske ledsagelse til revyens numre er som vanligt helt i top. I år lægger vi i øvrigt særligt mærke til Guy Moscoso, der brillerer på sit arsenal af blæseinstrumenter.
Det nye indspark i årets revy er Anne Herdorf, der imponerer – åbenlyst – som sanger, men også er aldeles komfortabel i alle de øvrige revydiscipliner. Jens Krøyers klimakterie-sang om hedeture og aldring spiller hun både skønt og hamrende skægt.
Det hele får desværre direktørparret til at blegne lidt i denne sæson, der ikke er den bedste for de to revystærke ægtefæller. Ikke desto mindre er Christine Astrid Nielsens parløb med Anne Herdorf interessant både musikalsk og komisk. Og Mikkel Schrøder trives godt i sine kendis-parodier, der også får masser af grin i denne sæsons potpourrier.
Men Svendborg Sommerrevy bør nok tage stilling til sin stilart. Skal det være show eller satire? Skal det være æstetisk eller rent gak? Hvordan skal det nye Rottefælden blive unik? Det håber vi at se en tydeligere retning for i næste sæson.
Forestillingen spiller i Svendborg til den 13. august 2022.
Tekst og musik: Jens Krøyer, Mikkel Schrøder, Kasper Gattrup, Peter Oliver Hansen, Carl-Erik Sørensen, Leif Maibom, Kenneth Sichlau, Vase & Fuglsang m.fl. | Iscenesættelse: Carsten Friis | Kapelmester: Jens Krøyer | Medvirkende: Jan Schou, Anne Herdorf, Christine Astrid Nielsen og Mikkel Schrøder | Scenografi: Rikke Juellund | Koreografi: Christine Astrid Nielsen | Kostumedesign: Lasse Spangenberg | Illustrationer: Allan Buch | Lyddesign: Anders Brinker | Lysdesign: Claus Hall Nielsen | Produceret af: Svendborg Sommerrevy
Del med dit netværk
