En moderne, humoristisk og mytologisk tragedie

Teatret er et nydannet teaterensemble, der med stærkt bidrag fra skaber en underholdende skæbnefortælling.

★★★★☆☆

Fire friske fyre har slået pjalterne sammen og skabt teatergruppen . Dramatikeren Rasmus Krone og skuespillerne , og er alle uddannet fra Den Danske Scenekunstskole inden for de seneste to år.

minder om den gruppe skuespilstuderende, der i 2018 klumpede sig sammen i Den Gamle By i Aarhus omkring et nyt sommerteater under navnet Teatret Skærsommer. Eller om Teatret Slotsgården, der nu spiller på ottende år, og som blev stiftet af en skuespillerelev og en scenograf i 2012.

Disse nye ensembler vidner om en bevægelse i scenekunstuddannelsen over en årrække, hvor skuespillerne i højere grad rustes til en karriere som selvstændige teaterskabere fremfor at blive sceneparate og håbe på den snævre chance for en fastansættelse.

Som med alt i verden, kan man argumentere både for og imod. Men når teatergruppen fødes med forestillingen ”Tak for lort”, så er det et udtryk for en scenekunstnerisk skabertrang, som man kun kan glæde sig over.

Den er ikke ny, skabertrangen. Mange teatre er begyndt som en trup. Team Teatret i Herning og Teatret Svalegangen i Aarhus er eksempler på ensembler, der med tiden har fået egne huse og seks nuller på budgetterne. Forskellen er blot, at projekterne i dag er væsentligt mere entreprenante og professionelle fra begyndelsen.

Udenomshalløj

Ser vi på Zaragozas åbningsværk, der spiller på Teater Momentum i Odense, kan vi også glæde os over en række kvaliteter. Gruppen har hyret til at skrive og iscenesætte forestillingen, der er blevet til en flot imitation af et klassisk græsk drama bygget på myten om Zeus.

Det lyder mere støvet, end det er. Camille Sieling Langdals iscenesættelse er fuld af tempo og humor, mens hun klogt gør brug af teatrets tekniske virkemidler som mikrofoner og lamper til at skabe effektfulde udtryk. Langtfra virkelighedsnært, men i virkeligheden vældig nært.

De fire medvirkende, som foruden ensemblets tre skuespillere også består af , formår både at karikere de mytologiske figurer og alligevel give dem ånd. Selv den talende ged, der med røven bar og et bordtennisbat på klovene opfostrer det følsomme gudebarn Zeus, bliver mystisk nok særdeles troværdig.

Efter at have bøvlet med at finde hoved og hale i, hvad egentlig vil med sin forestilling, går det op for os henimod slutningen: ”Tak for lort” er i bund og grund en historie om at bryde ud af sin skæbnefortælling. Og så med en masse knasfint og underholdende udenomshalløj oveni.


Tekst: og Iscenesættelse: | Medvirkende: , , og | Lysdesign: | Produceret af:

Del dette indlæg