Intenst og chokerende teater på GBAR i Aarhus

“Techno” er en virkelighedsnær monolog med Simon Mathew og iscenesættelse af Sargun Oshana efter Niels Henning Falk Jensbys roman af samme titel.

★★★★★☆

Aarhus Teater er rykket ud af kulisserne og få skridt ned ad Skolegade til homobaren GBAR i Aarhus. Baren danner ramme om monologen “Techno” med Simon Mathew som skuespiller og DJ Natal Zaks ved dj-pulten. Forestillingen er desuden produceret i samarbejde med Republique i København, hvor forestillingen spiller på homonatklubben Never Mind.

Og lokationerne er naturligvis ikke tilfældige. Monologen er Aarhus Teaters husinstruktør Sargun Oshanas dramatisering (i samarbejde med Sanna Albjørk) og iscenesættelse af romanen “Techno” (2016) af forfatter Niels Henning Falk Jensby. Det er historien om en homoseksuel mand, som lader sig rive med af et kærlighedsforhold, der trækker store veksler på ham. Anna Møller cand.mag. skriver på forfatterweb.dk:

“Sproget i ‘Techno’ er klinisk og som oftest følelsesforladt, og den maskinelle monotoni overtager snart fortællerjeget, der – påvirket af stoffer og blindt begær – bliver som en zombie.”

Og selvom forestillingen fra begyndelse til slutning fyldes af stoffer, sex, fetisch og vold – til et niveau, hvor det kan synes surrealistisk, så er den samtidig så ubegribeligt virkelighedsnær. Og det er skræmmende at føle, at vi er inde at se et stykke realisme, mens forestillingens hovedperson kvæles af en penis i halsen eller udnyttes analt af såvel fremmede i en park som af sin elskede kæreste.

Vi sidder på dansegulvet, langs væggene, på GBAR, hvor forestillingen udspiller sig. DJ Natal Zaks holder det monotone, techno-agtige beat i gang, og Simon Mathew kommer ind og både går, ligger, løber, råber og græder på dansegulvet. Han bliver mere og mere zombie-agtig, mens både lyst og følelser forsvinder, og han må til sidste fremtvinge et smil, der er mere uhyggeligt, end den historie, der ødelagde ham.

Og det er nærmest som et dogme for forestillingen, at det skal være virkelighedsnært. DJ-pulten står, hvor den plejer, og lyssætningen er først og fremmest de lys, man plejer at danse i på GBAR – og indimellem også det klare, hvide lys, som man kun ser, hvis man stadig er der, når baren lukker og virkeligheden rammer. Om der er suppleret på teknikken, skal denne anmelder ikke kunne afvise, men i princippet er det kun skuespilleren, der er tilføjet en ellers helt normal bar.

Techno - GBAR - Aarhus Teater — Simon Mathew
Foto: Anna Marín Schram

Når man så ser Simon Mathew, der endnu en gang under Sargun Oshanas instruktion præsterer så dygtigt fysisk og med så stor tilstedeværelse, så er det et knusende nært forhold, vi får til hovedpersonen i “Techno”. Og Mathew bevæger sig stilsikkert rundt i karakterens mangfoldige følelseskatalog, og dog er det med en ydmyg og afsøgende tilgang, så hvert følelsesudbrud synes at hænge i en tynd tråd. Det gør forestillingen spændende og pirrende at følge med i.

Tidligere har vi set Simon Mathew og Sargun Oshana i dygtigt samarbejde på Studioscenen på Aarhus Teater med forestillingerne “#amlet” og “Momentet“, og det er et samarbejde, der kun synes at blive bedre og bedre.

Der er perioder i forestillingen, hvor handlingen bliver lidt for monoton og cirkulær – hvor det føles, som om hver scene begynder med “Min endetarmsåbning …”. Der er få scener, der ikke er direkte forbundet med sex, men som viser andre sider af vores hovedperson, og disse scener kunne med god virkning have fået mere plads, da de på den ene side giver vores hovedperson et par dybere karaktertræk, og på den anden side udgør en god variation i forestillingens forløb.

Men “Techno” er en forestilling, der brænder sig fast i erindringen. Både i kraft af forestillingens mange store kvaliteter og af romanens og dermed dramatiseringens ofte chokerende replikker og maleriske fortællinger. Det er en teater-udflugt fra Aarhus Teater, der er et eksempel på ‘queer-teater’, når det virker.

Forestillingen spiller på GBAR til og med den 10. februar 2018 og har tidligere i januar spillet på Never Mind i København.