ANMELDELSE: Tivoli Varietéen, Glassalen

En sær blanding af burlesque og hummer-bisque

Tivoli Varietéen byder i år på flamenco, et balstyrisk swingorkester og en sabelsluger, men talkshow-elementerne ødelægger varietéoplevelsen.

★★★★☆☆

er vært, når Tivoli byder på varieté i Glassalen. Blandt de optrædende i denne sæson er musiker og sanger , flamencodanser og sabelslugeren Lucky Hell. Og på den måde lever Tivoli Varietéen op til varieté-genren med forskellige acts, der både overrasker og underholder.

Publikum kender ikke programmet på forhånd, hvilket gør overraskelsen endnu større. Og sikke glædelige overraskelser vi får. er i den absolutte elite af danske dansere, og hendes optrædener kan forføre og imponere hver eneste gang. Hun skuffer bestemt heller ikke i Glassalen med sit overordentligt rytmiske og betagende nummer, som hun udfører sammen med multipercussionisten .

Den australskfødte sabelsluger Lucky Hell er tatoveret over hele kroppen – med blandt andet en dolk på struben – og kommer ind i på scenen i et pikant kostume. Hendes optræden er ekstremt overbevisende. Især da hun sluger et sværd med lys i, så vi kan se lyset skinne igennem halsen på hende, er vi overbeviste. Og hendes performance, der hører til cirkustraditionen, læner sig i høj grad op ad det pirrende burlesque, der især kendetegner klassiske varietéer.

Kun halvvejs varieté

Selvfølgelig er forestillingen ledsaget af god musik, hvor kapelmester Peter Jensen leder et aldeles velspillende orkester, og hvor foruden at indlede forestillingens akter som solist også fungerer som sanger i orkestret under forestillingen. Af musikalske indslag møder vi også det balstyriske Zirkus Orchestra, der indtager rummet med en vanvittig energi og et (smukt) kaotisk udtryk – også med et burlesque-udtryk.

Desværre er det kun halvdelen af oplevelsen. For foruden disse optrædener, der passer som fod i hose på varieté-genren, så består forestillingen også af noget, der ligner indslag fra Go' Morgen Danmark eller lignende talkshows. Vi møder cykelkokken Morten Kryger Wulff, der parkerer sin cykel og tilbereder mad under forestillingen som i et andet tv-køkken, så dele af forestillingen ledsages af en løjerlig duft af stegeos og hummer-bisque.

Lyskunstneren gæster også showet, og selvom interviewet med ham er ganske underholdende, så synes hans bidrag til forestillingen at ryge hen over hovederne på os. Vi hører også to numre med sangeren Mikael Simpson, der er regulære koncert-elementer, men som med det sydende køkken i baggrunden også får karakter af en talkshow-optræden.

Underholdende show

lykkes desværre heller ikke rigtig i interviewer-rollen, hvilket blot understreger, at varietéen nok ikke burde variere begrebet helt så meget. Til gengæld er han aldeles underholdende og behagelig hele vejen igennem. Det gælder både hans små indlæg i de optrædendes acts, som når han eksempelvis deltager i en del af og David Hildebrandts nummer, og i sin egen karakter som Else Pelse Pølse Petersen, der i lårkort kjole og leopardtrusser underholder med “spåning” og sjofelheder.

Hans parløb med komikeren Eva Jin – der desværre ikke fik lejlighed til at vise sine evner som standupkomiker – er også aldeles underholdende. Og i det hele taget er det en underholdende aften, der også bød på en morsom og fortællende koreografi af Tivolis eget balletteater.

Tivoli Varietéen burde med andre ord nøjes med at være en varieté, for dét fungerer strålende, og er ganske fortrinlig som vært i dén sammenhæng. Talkshow-indslagene bryder med formatet og bliver aftenens svageste stunder.

Varietéen kan opleves i Glassalen til 18. juni 2022.

Del med dit netværk