Hvem er de rige egentlig i Tue Bierings “Vi de 1 %”?
Tue Biering har skabt en virkelighedsnær borgerforestilling, der både provokerer og kvalificerer samtalen om skellet imellem rig og fattig.
★★★★★★
Uligheden i verden er absurd. Meget få af de allerrigeste kunne med lethed trække store dele af verdens dårligst stillede ud af fattigdom. Hele nationers alvorligste problemer kunne løses med et snuptag. Og formentlig også uden at de 100 øverste på Forbes' milliardærliste ville mærke stort til det på husholdningsbudgettet.
Imens står vi fra middelklassen, der går rundt og tjener gennemsnitligt – nok, men ikke rigeligt – og venter på, at de rige tager affære. Hvor bliver sympatien for de svageste af? Hvor bliver samfundssindet af? Hvornår har de rige fået penge nok?
Nyt perspektiv
I forestillingen medvirker nemlig en ægte rigmand. Sådan én med en dyr bil, dyre vaner og en stor villa med hushjælp. Imens går skuespilleren Maria Rich rundt sammen med ham, taler med ham og stiller ham spørgsmål.
Og selvom det aldrig bliver særligt nærgående spørgsmål, så mærker vi, at det bliver en mere og mere ubehagelig situation for ham. Særligt da nogle af Danmarks fattigste også træder ind og bliver en del af historien. For hvordan er det at have en hjemløs liggende på din kostbare sofa? Hvordan er det, når en fraskilt alenemor beder om lov til at hvile hovedet på dit skød? Hvad svarer du, når den småkriminelle krudtugle gerne vil låne dit dyre armbåndsur?
I begyndelsen kan vi som publikum godt sidde i mørket og blive enige om, at han svarer lidt ufrivilligt komisk – måske endda småkynisk – på nogle af de spørgsmål, han bliver stillet. “Typisk de rige,” tænker vi, mens forskellene imellem ham og os trækkes op. Men vi forstår ham sådan set også, når han bevæger sig usikkert rundt iblandt en flok mennesker, som han så sjældent har skullet forholde sig til. Mon ikke vi ville gøre det samme?
Jeg skal ikke afsløre den tredje akt her, men jeg kan konstatere, at der er flere overraskelser i vente for de rige. Og for de fleste af os blandt publikum bliver forestillingens slutning en anledning til at genoverveje nogle af vores fordomme og se på verdens ulighed fra et nyt perspektiv. Det er vist meget sundt.
Virkelighedens verden
Med “My Deer Hunter
Men for at borgerforestillinger skal være interessante, skal de medvirkende ikke bare være hvem som helst. De skal være i stand til at bringe deres virkelighed ind på scenen, og det stiller store krav til udvælgelsen af de medvirkende borgere. De skal have noget at fortælle og allerhelst også repræsentere en befolkningsgruppe, som det giver mening at inddrage i konceptet.
Med “My Deer Hunter” var det åbenlyst på sin plads med fire krigsveteraner på scenen, og i “Vi de 1 %” er det oplagt at inddrage personer fra samfundets top og bund på samme vis. Men hvor krigsveteranerne arbejdede ud fra et manuskript og en stram iscenesættelse, så er vores rigmand her tilsyneladende uforberedt på aftenens begivenheder. Efterhånden ligner forestillingen mere et socialt eksperiment, som vi observerer på afstand.
Men der kommer også et lag af teater ovenpå, når forestillingen forsøger at placere vores rigmand i “hovedrollen” rent dramaturgisk. Hvad der på overfladen ligner et forholdsvist afslappet møde mellem en rig person, en skuespiller og et publikum, udvikler sig til et handlingsforløb med point of no return og hele molevitten. Og der bliver samtidig leget minutiøst med vores sympati, så vi til sidst ikke ved, hvem vi skal holde med.
Provokerer til samtale
På konceptplan er “Vi de 1 %” i særklasse. Tue Biering skaber sceneværker, der nedbryder både den fjerde væg og publikums såvel som nationers grænser. Som iscenesætter er Tue Biering i en liga for sig. Han kaster hele teaterformatet op i luften, og kunsten er, at han griber det hele så smukt igen.
Maria Rich styrer slagets gang på fornem vis, og hun sikrer, at det bliver både trygt, ubehageligt, morsomt og smertefuldt i de rette doser. Og hun kombinerer udmærket rollen som værtinde med både kælne, fjollede og påtrængende scener som rigmandens veninde.
Man skal simpelthen unde sig selv at se “Vi de 1 %”. Den vil vende op og ned på både vores verdenssyn og vores forståelse af teatret som kunstform. Forestillingen er debatskabende og provokerende på en yderst smagfuld måde. Den sætter ikke to streger under moralen, men kvalificerer en samtale om menneskers værdi, global økonomi og ikke mindst retfærdighed. Den stiller spørgsmål, og svarene er ikke så oplagte, som man skulle tro.
“Vi de 1 %” spiller på Revolver på Teater Republique til den 18. september 2021.
Iscenesættelse: Tue Biering | Medvirkende: Maria Rich m.fl. | Scenografi og kostumedesign: Marie Rosendahl Chemnitz og Karin Gille | Lysdesign: Karl Sørensen | Lyddesign: Janus Jensen | Produceret af:
Del med dit netværk
