ANMELDELSE: Vi maler byen rød – the musical (Kolding Festspil 2019), Dronning Dorothea Teatret

En smagløs latterliggørelse af de medvirkende

Dette års Kolding Festspil er Melodi Grand Prix-musicalen “Vi maler byen rød – the musical”, men Grand Prix-festen bliver en pinlig omgang.

★★☆☆☆☆

Det siger både ”Boom-boom” og ”Hip hurra” til dette års Kolding Festspil på Amfiscenen i Kolding, hvor ”Vi maler byen rød – the musical” spiller. Her flettes omtrent 20 kendte Dansk Melodi Grand Prix-hits ind i en historie om en 3.g-klasse, der er på vej ud i voksenlivet.

Men manuskriptet halter gevaldigt, iscenesættelsen er banal, og koreografien ligner noget, der er trukket i en automat. Og så er størsteparten af de medvirkende amatører en pinlig oplevelse for alle os, der ikke er i familie med dem.

Skuespillet er reduceret til en råbekonkurrence, mens dansetrinene nærmest falder over hinanden i de store ”High School Musical”-agtige standardkoreografier. Solosange er lagt i munden på decideret tonedøve sangere, mens orkestret indimellem spiller endnu mere falsk, end de medvirkende synger.

De professionelles ansvar

Betyder det så, at skuespillerne skulle være blevet hjemme, fordi denne mavesure anmelder ikke kan lide amatører? Nej, tværtimod. Al kritikken skal nemlig rettes imod og det professionelle team bag forestillingen.

Det er simpelthen usmageligt, at man som amatørteater sætter et ungt menneske til både at synge og danse solo, når han hverken kan det ene eller det andet. Vi ender med at grine ad ham. Ikke af ham eller med ham, men ad ham. Og det gælder ikke kun den ene dreng, men mange af de medvirkende, der falder grotesk meget ved siden af.

De professionelle – særligt instruktøren og koreografen – har til opgave at skabe en god forestilling med de skuespillere og dansere, de har på holdet. Særligt ved amatørteater betyder det, at man ikke udfordrer dem over evne, men at man udnytter og udvikler de evner, der er til stede.

Man kan skubbe grænserne lidt år for år, så de kommer tilbage igen en lille smule bedre og en hel del gladere for teater året efter. Men man udstiller dem ikke midt i spotlightet, uanset hvor gerne de vil stå der, hvis man som professionel ved, at de vil blive til grin ved det.

Bedre at blive hjemme

På den måde bliver denne anmeldelse nærmere en opsang til dette og andre amatørteatre, der producerer teater ligesom . Og det er på trods af, at de medvirkende langt fra er det værste i forestillingen.

Lad det derfor blot være en afsluttende bemærkning, at hvis det ikke var for de kendte sange, der indgår i forestillingen, ville der ikke være meget at komme efter i manuskriptet eller iscenesættelsen. Måske var en hjemmeaften med en rom og cola og de originale Dansk Melodi Grand Prix-hits i højtalerne en bedre måde at bruge tiden på.


Manuskript: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , og | Kapelmester: | Koreografi: | Kor og vocal coach: | Produceret af:

Del dette med dit netværk