Angsten får krop og stemme

Angst er mere udbredt, end vi tror, og med ”Rædsel” på Teater Grob får vi forståelse for, hvad der sker inden i os, når angsten rammer.

★★★★☆☆

Mere end hver 10. af os oplever at blive ramt af en angsttilstand i løbet af et år. For nogle er det en forbigående tilstand, mens det for andre bliver en livslang ledsager. Og netop dét illustrerer Anna Bros nye forestilling ”Rædsel” på Teater Grob.

Her møder vi en læge (Ida Cæcilie Rasmussen), der pludselig begynder at udvikle angst. Er den stressrelateret? Har den ligget latent hos hende siden barndommen? Er den kommet af den traumatiske oplevelse, da hendes patient pludselig døde? Det er ikke tydeligt – det er den slags nok aldrig.

Irrationelle tanker

Men angsten bliver kraftigere og kraftigere; den begynder med en idé om, at det er sundere at gå i stedet for at tage bussen. Og måske er det også bedst helt at holde sig fra andre mennesker. Tankerne dukker pludselig op med krop og stemme (Alexander Clement), og den følger hende rundt som en velmenende skygge.

»Jeg hjælper dig med at huske på alt det, der kan gå galt, så vi kan sørge for, at det ikke sker,« forklarer han callcenteragtigt.

Dette lille greb er mere genialt, end man lige ved første øjekast skulle synes. For det er jo netop, hvad angsten i sine mest udtalte tilfælde er: en insisterende stemme, der kommer med det ene vanvittige og irrationelle forslag efter det andet og får det hele til at lyde meget fornuftigt.

Han sidder på hendes mave om morgenen, kvæler hende i supermarkedet og isolerer hende fra omverdenen. For hendes egen skyld. Og imens trækker væggene sig sammen om skuldrene på hende, hun taler usammenhængende og ser timevis af hjernedøde videoer på internettet.

Teater om en tilstand

Vi følger naturligvis hovedpersonens kamp for at komme ud af angsten, men i store træk er forestillingen en imitation af en tilstand. Den egentlige historiefortælling er derfor på et minimum, hvorfor stykket kan synes noget ensformigt og spændingsløst. Men med Rune David Grues opfindsomme iscenesættelse og de medvirkendes fysiske gestaltning af angsttilstanden holder vi os opmærksomme hele vejen igennem.

Hvad forestillingen savner af dramaturgi, har den til gengæld af relevans. For med så stor udbredelse af angst og angstlignende tilstande – særligt hos unge mennesker – rammer forestillingen et tema, som vi kan bruge til noget og lære noget af. Det passer som fod i hose på public service-begrebet.

Det er faktisk bemærkelsesværdigt, hvor lidt vi ser til teater, der lige netop drejer sig om angst. Dét er vi nødt til at bede om mere af. Og indtil da kan man passende ønske for ”Rædsel”, at endnu flere end det ”grobske” publikum kan få lejlighed til at opleve forestillingen.

Dramatiker: Anna Bro | Iscenesættelse: Rune David Grue | Medvirkende: Ida Cæcilie Rasmussen og Alexander Clement | Scenografi: Kristian Knudsen | Lysdesign: Frederik Dahl Hougs | Lyddesign: Jonas Vest | Produceret af: Teater Grob

Del med dit netværk