Måler vi stadig kvinders succes op imod mændenes?

Turnéforestillingen ”Annas verden” er en sprælsk og humoristisk forestilling om den kvindelige kunstner, der var gift med Michael Ancher.

★★★★☆☆

Selveste H.C. Andersen var på besøg på Brøndums Gæstgivergård i Skagen den nat, hvor Anna Kirstine Brøndum blev født. Og om morgenen gav Andersen en medaljon til den nyfødte pige og sagde, at hun, ligesom han selv, bliver en stor kunstner.

Vandrehistorierne om Andersens besøg i Skagen har mange versioner. lader historien om medaljonen og en vandbakkelse, der kræver masser af tålmodighed, indlede fortællingen om skagenspigen Anna, der senere giftede sig til efternavnet Ancher.

Anna Ancher blev en stor kunstner. I dramatiker Julie Petrine Glargaards skildring af hende i forestillingen ”Annas verden” må vi forstå, at hun også var den største af alle Skagensmalerne. Men øjnene var rettet mod mændene, og derfor løb Michael Ancher og P.S. Krøyer med det meste af opmærksomheden.

Forestillingen er sprælskt iscenesat af med masser af tempo og en god portion humor. Fortællingen ledsages af en moderne lydkulisse af .

De tre medvirkende springer ind og ud af rollerne, mens de fortæller Annas historie. Og med en samling af rekvisitter, der siges at være hentet direkte fra datidens Skagen – lyset, sandet, sveden og havet – får vi faktisk oplevelsen af at være til stede midt i kunstnerkollektivet.

Det bliver en teateroplevelse, som både taler til den velbevandrede i Anna Anchers liv og levned og til novicen, der blot svagt erindrer det specielle lys, som kendetegner mange af Skagensmalernes billeder.

Tidens kønsteater

Vi ser i disse år forestillinger, der sætter fokus på nogle af de store, oversete kvinder igennem tiden.

Simone Isabel Nørgaard skubbede Niels Bohr ud på bænken og lod seismologen Inge Lehmann tage rampelyset i forestillingen ”Jordens indre”. Og Vivian Nielsen viste med forestillingen ”Annemarie gift Carl-Nielsen” to ligeværdige kunstnere i et ægteskab, hvor hun dog skulle anstrenge sig mere for sin anerkendelse som billedhugger, end han skulle som komponist.

I ”Annas verden” er det egentlig den samme historie om kvinden, der skal kæmpe hårdere end manden for at nå den samme anerkendelse. Anna Ancher fik i 1889 en sølvmedalje på Verdensudstillingen i Paris. Michael Ancher fik guld.

Og det er denne sammenligning med mændene, der er akilleshælen i alle disse forestillinger. For hvor langt er vi egentlig nået, hvis vi stadig i 2020 skal måle Anna Anchers format på, hvor meget P.S. Krøyer priser hendes talent, og hvor meget hun tør sige sin mand imod?

Men vi tager ét skridt ad gangen, og dagen må jo komme, hvor en kvinde kan portrætteres uden en mand som målestok.


Tekst: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , Luise Skov og Komponist og musiker: | Scenografi: v/ og Produceret af: i samarbejde med og

Del dette indlæg