ANMELDELSE: Bakkens Hvile 2020, Dyrehavsbakken

Bakkens Hvile mestrer stadig den løsslupne stemning

Vi går ind i en tidslomme på , hvor bakkesangerinderne har sunget i 143 år, men nu ledsaget af mikrofoner og dankortterminaler.

★★★★☆☆

Der er stadig noget om snakken. I 143 år har været syngepavillon med vovede kostumer, søde viser og spydige vitser. Nu er stedet en mærkværdig blanding af moderne revysange og gamle landeplager; en nostalgisk tidslomme med elektrisk klaver.

Der bliver stadig solgt roser, mens bakkesangerinderne synger ”Køb blomster, køb blomster”, og publikum kaster mønter op på scenen. Og der bliver stadig sunget og gynget til ”Gå med i lunden”.

Men der er også nyskrevne numre. Særligt gør Sigurd Barretts bidrag godt indtryk med sine fængende melodier og snurrige tekster. Til gengæld bliver det lidt for velegnet for børn. Og det gælder ikke kun Barrett. Også Leif Maiboms og Rasmus Krogsgaards tekster virker for forsigtige til stedets ånd.

De fleste er gode og aktuelle tekster, men det er, som om de ikke rigtig tør at give den hele armen. Det tør damerne på scenen. Særligt og formår at gøre deres bakkesangerinder både sjofle, sjove, charmerende og skarpsindige. Her måtte sangteksterne gerne følge trop.

En forfærdelig uskik

Man er ikke i tvivl om, hvad man går ind til på . Og det bliver som ventet en både festlig og fornøjelig kabaret. De fire medvirkende på scenen passer godt til syngepigetraditionen.

Men man skal ikke begynde at hænge sig for meget i detaljerne. For det elektriske klaver og ikke mindst de håndholdte mikrofoner er en ærgerlig udvikling for den 143 år gamle syngepavillon.

Skulle man bruge hjælpemidler af den slags, burde man investere i et lydsystem, der ikke mudrer stemmerne og ordene sammen i højttalerne. Og det virker helt unødvendigt med forstærkning, når man kan høre endnu tydeligere, når hun glemmer at tage mikrofonen op til munden.

Og når man som denne anmelder går særligt op i teksterne, så er den sørgelige lydkvalitet kun en bagatel i forhold til den øvrige støj under forestillingen. Det er en forfærdelige uskik, at husets serveringspersonale går rundt og opkræver betaling hos gæsterne, mens der optrædes på scenen.

Vi kan leve med, at der serveres under forestillingen. Det hører sig til. Men at man får præsenteret fadøllets overpris sammen med en bippende dankortterminal midt i en sang, man ellers gerne ville have hørt, er mildest talt irriterende.

Det er nok bedst at have en lille skid på, før man kommer. Det er den løsslupne stemning, man sælger på , og ikke de skarpe tekster og den gode sang- eller danseoplevelse. Og de fleste er sikkert også gået hjem fra Bakken mere opstemte, end da de kom.


Tekst og musik: , , , , m.fl. | Iscenesættelse og koreografi: | Medvirkende: , , og | Kapelmester: | Kostumer: , og | Produceret af:

Del dette indlæg