Kompakt version af Brechts ”Den kaukasiske kridtcirkel”

Kærligheden er det altoverskyggende tema i Brechts ”Den kaukasiske kridtcirkel”, når den bliver opsat af .

★★★★☆☆

Kan man sådan elske en trædukke? Det kan i rollen som tjenestepigen Grusche, der redder sit herskabs barn fra krigsdøden, mens barnets mor først og fremmest spekulerer på sine gyldne kjoler og sit eget næseskind. Grusche ofrer alt for barnet, men efter krigen vil den biologiske mor have sit barn tilbage. Spørgsmålet er blot, hvem der nu er barnets mor.

I Bertolt Brechts efterkrigsforestilling ”Den kaukasiske kridtcirkel” fra 1948 er det altoverskyggende tema kærlighed. Og det er blevet koncentreret i kompakte version, der zoomer helt ind på Grusches følelsesmæssige udvikling. Lige så stringent er ' scenografi med sine stilrene elementer i det store, sorte scenerum, der giver forestillingen et minimalistisk og superæstetisk udtryk.

Anderledes ækelt er det, når de fem medvirkende træder frem med døde hoveder, der pludselig hugges af og illustrerer krigens massehenrettelser. Og da Grusche – i sit forsøg på at give barnet papirer på sin eksistens – gifter sig med en halvdød olding, der med et gustent ansigtsudtryk dunker langsomt ind i hende bagfra, bliver hendes selvopofrelse næsten ikke til at holde ud.

Den kaukasiske kridtcirkel - Teater Republique
, og . Foto: Karoline Lieberkind

Vi kommer med andre ord godt ind i materien, fordi har et skarpt og veldefineret koncept, og fordi det visuelle udtryk bakker konceptet op. Og samtidig har vi fornøjelsen af at have set en Brecht-forestilling, uden at det på noget tidspunkt føltes for langt. Dét er i sig selv en præstation.

gør sin Grusche både begavet, kompromisløs og empatisk. Og i sammenligning med forestillingens øvrige karakterer er hun det eneste medfølende menneske i historien. De fleste andre stræber kun efter, hvad man kan få, fremfor at give.

Og netop derfor bliver Grusches hengivenhed til barnet, der ligner overdelen af den slags anatomi-figurer af træ med bevægelige led, som vi kender fra hylderne i en lægeklinik, til en menneskelig og troværdig kærlighed.

”Den kaukasiske kridtcirkel” får også en sjov – eller i hvert fald afmålt humoristisk – tone i uhøjtidelige iscenesættelse. Her er det især og , der på hver sin måde udfolder og udfylder forestillingens komiske facetter.

Måske har man dog skrællet så meget overflødigt fra, at man efterhånden har skrællet forestillingens særegenhed væk. har indfanget forestillingens kernefortælling, men hvad med alt det, som gør forestillingen til Brechts? Det får vi desværre ikke med her.

Forestillingen spiller på i København til den 28. januar 2022.


Dramatiker: Bertolt Brecht | Oversættelse: Carl Nyholm | Bearbejdelse: og | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , , m.fl. | Scenografi og kostumedesign: | Lysdesign:  | Produceret af:

Del dette indlæg