Portræt af Aarhus' drabeligste bysbarn

“En plads i solen” fortæller historien om Kaj Henning Bothildsen Nielsen, der blev dømt for 57 drab og adskillige attentater under krigen.

★★★★☆☆

Hvad var det, der fik aarhusianske Kaj Henning Bothildsen Nielsen til at likvidere en hob civile under Anden Verdenskrig? Var han psykopat eller idealist?

Efter krigens afslutning blev han dømt skyldig i 57 drab, ni drabsforsøg, 116 sabotagehandlinger, fem togattentater og tre røverier. Blandt de mest markante terrorhandlinger var en række bombeattentater i Aarhus natten til den 22. februar 1945, som igangsatte den største brand i byens historie.

i Aarhus tager fat på historien om ét af besættelsestidens drabeligste bysbørn. Dramatiker har skrevet manuskriptet til “En plads i solen”, der placerer Kaj i sin fængselscelle før sin henrettelse. Forestillingen veksler imellem samtaler med betjenten i fængslet og flashbacks til livet før og under besættelsestiden.

Terroristen og betjenten

træder udmærket ind i rollen som Kaj Henning Bothildsen Nielsen. Han trækker skuldrende sammen om sig, så han virker fjern og indelukket. Og så kan han lave et blik, som han også brugte som den autistiske dreng i ”Den mystiske sag om hunden i natten” (Odense Teater, 2019), hvor han på én gang nysgerrigt og bedrevidende ser ud i luften.

Kaj var en lille, rødhåret mand. Og ved siden af og , som spiller to andre medlemmer af gestapo-terrorgruppen, kaldet Peter-gruppen, virker ekstra splejset.

Terrorgruppen fremstår i forestillingen som en flok amatører, der efter en vellykket aktion går amok i adrenalinrus og druk. Det er langtfra deres militære evner, vi skal frygte. Det er den psykologiske vej til terrorcellen, som forestillingen undersøger.

Her er nøglen, når han som en faderlig fængselsbetjent står og taler med Kaj før henrettelsen og forgæves forsøger at finde ind til en smule anger hos ham. Det er betjenten, der har frihedens, demokratiets og samfundets stemme i sine replikker. Det er ham, der repræsenterer den kollektive frustration over samfundets knaster.

Langtrukken fornøjelse

”En plads i solen” er en historisk og ikke mindst psykologisk interessant forestilling. har skabt en enestående scenografi, der ligner et tværsnit af en bunker, fængselscelle eller rævegrav, og som i sin iscenesættelse klogt har udnyttet.

Desværre bliver forestillingen aldrig rigtig følelsesmæssigt fængslende eller gysende spændende. Den aktiverer mest det intellektuelle register og synes til tider mere arkivarisk end dramatisk. Derfor bliver ”En plads i solen” efterhånden en, omend velspillet, temmelig langtrukken fornøjelse.

Forestillingen spiller i Aarhus til den 28. november 2020.


Tekst: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , , og | Scenografi: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del dette indlæg