Rønne og Rønne fortolker King Lear

Kun to medvirkende er der i “King Lear” på Teatret Møllen i Haderslev. I samarbejde med >>TEATRET<<  i en iscenesættelse af Hans Rønne gør de forestillingen både humoristisk, psykologisk og shakespeareansk.

“King Lear” er en vaskeægte Shakespeare-klassiker med humor, poesi og tragedieslutning. Den opsættes igen og igen, fordi vi aldrig bliver for gamle til at se den – vi bliver måske snarere ved med at være for unge.

For kongen vil abdicere. På grund af sin alder vil han frasige sig magten over landet, og for at gøre det på den bedst tænkelige måde, fordeler han landet imellem sine døtre. Men døtrene nøjes ikke med at aftage ham jorden, men også hans titel og ære – både som konge og som far.

På Teatret Møllen er det teaterskaberen Hans Rønne, der iscenesætter denne klassiker, og skuespiller Thomas Clausen Rønne bearbejder Shakespeares manuskript, i et interessant samarbejde mellem >>TEATRET<< og Teatret Møllen. Den episke fortællestil, der kendetegner Møllen, forenes med Rønnes humor og menneskenære perspektiv.

Kongen og hofnarren

I denne versionering spiller Thomas Clausen Rønne alle roller foruden kongen, der spilles af Ole Sørensen. Ved hjælp af en kyse, et par kjoler med nakkestrop og en let forandring af stemmen springer han umærkeligt imellem rollerne som narren og de tre døtre. Det føles helt naturligt.

Men det er i rollen som narren, at Thomas Clausen Rønne gør det største indtryk. Det er i dialogerne mellem narren og kongen, at vi virkelig mærker nærheden og menneskene bag de mere end 400 år gamle Shakespeare-roller. Det mærker vi i kraft af både Thomas Clausen Rønnes bearbejdelse af manuskriptet og Hans Rønnes iscenesættelse.

Ole Sørensen boltrer sig i de store, kongelige følelser, og Thomas Clausen Rønne mæsker sig med ordenes poesi og spidsfindige humor. De to skuespillere, og de to roller, komplementerer hinanden smukt.

Musikalsk akkompagnement

Som et supplement til forestillingens ‘ordtunghed’, der ganske vist er pænt beskåret, synger Jullie Hjetland små sange igennem forestillingen. Hendes vokale evner har denne anmelder allerede først på året rost på baggrund af hendes medvirken i “Troen og ingen” (Teatret Svalegangen, 2018). Og det samme kan gentages her.

Desuden yder hun instrumental underlægning til det meste af forestillingen. Det er smukt og visionært komponeret, og det understøtter fint stemningsforløbet i forestillingen.

Hvorvidt sangene bidrager med andet til forestillingen, end små hvilepauser til øregangene imellem ordstrømmene, er svært at afgøre. Ikke desto mindre er hvilepauserne tiltrængte, det musikalske niveau er højt, og det bidrager positivt til forestillingens dynamik.

Kongens psykologiske fald

Det særlige ved denne version af “King Lear” er den vinkel, fortællingen har fået. Vi ser scenografien af Gitte Baastrup, der er bygget op som en tronstol, hvorfra kongen også proklamerer sin abdicering.

Denne trone forlader kongen ikke; forestillingen foregår på og omkring tronen. Da tragedien slutter, sidder han stadig med sin hofnar på tronen. På den måde forledes man til at tro, at hele tragedien sker i kongens hjerne. Og narren, som spiller alle andre roller – hvem er han så?

Samvittighed og tillid. Kærlighed og svigt. Forventning og forhånelse. Temaerne er mange – som altid i Shakespeares tragedier. Teatret Møllen og >>TEATRET<< lykkes med at skabe en “King Lear”, der simplificerer fortællingen uden at simplificere Shakespeare.

Forestillingen spiller på Teatret Møllen i Haderslev til og med den 19. april 2018 og tager sidenhen på turné.

Forfatter: William Shakespeare | Bearbejdet af: Thomas Clausen Rønne | Iscenesættelse: Hans Rønne | Medvirkende: Ole Sørensen, Thomas Clausen Rønne og Jullie Hjetland | Komponist: Jullie Hjetland | Scenografi: Gitte Baastrup | Lysdesign: Poul Jepsen