ANMELDELSE: Last Christmas, Odsherred Teater

Teaterkoncerten ”Last Christmas” dyrker julemelankolien

fortolker alle tiders julehits i ”Last Christmas” – men julestemningen bliver kun til en gennemtrængende hyggetristesse.

★★★★☆☆

Når julen nærmer sig, og jeg tager fat på min julemusiksamling, så dukker der indimellem en særlig type af julesange op, som jeg har lyst til at lytte til og skifte væk fra på samme tid. Det er de amerikanske cowboy-sangere, der med blød guitar og knækket stemme synger om, hvor trist og lonesome en jul de har sig bag rattet i deres truck eller på en kedelig highway diner.

Det er måske en smule masochistisk, men der er noget sært forløsende over at grave sig ned i de triste og melankolske følelser. Måske især op til jul, hvor lykken og hyggen indimellem kan være svær at finde bag de stålsatte traditioner og familiære særheder.

Med teaterkoncerten “Last Christmas” har sat sig for at fortolke og iscenesætte julens musik. Og det er netop denne tristesse, der gennemsyrer forestillingen. De fleste af sangene handler om ulykkelig kærlighed og længsel, og de få sange, som vi normalt forbinder med noget mere optimistisk, bliver her leveret med en ironisk distance, som udstiller det banale og floskelfyldte i dem.

Ligesom med country sangene er det lækkert at dyrke nogle af de følelser, som også hører til julen, uden julesne og bjældeklang. Og instruktør synes at have godt greb om melankolien i denne teaterkoncert.

Desværre bliver det lige deprimerende nok med halvanden time i samme ende af følelsesspektret. Det mærker vi også hos aftenens publikum – en feststemt medarbejderstab på juleudflugt – som tydeligvis havde forventet noget helt andet af forestillingen. Heldigvis valgte nogle af de, der havde drømt om mere julepop og discolys, at tage videre i byen efter pausen, hvilket var til stor glæde for os, som nyder teaterkoncertgenrens mulighed for at kombinere musik og scenisk udtryk.

Og man må bare sige, at har styr på teaterkoncert-formatet. Det gælder både de musikalske bearbejdelser af , Leiv Arne Kjøllmoens iscenesættelse og de medvirkende skuespilleres performance. Når de eksempelvis laver MC Einars ”Jul det' cool” om til et reciteret digt a la poetry slam, så bliver det både virkningsfuldt og underholdende. Og deres kreative brug af lamper, kostumer, relativt få rekvisitter og stakkevis af juletræsfødder i Lisbeth Burians scenografi virker både varieret og stilmæssigt gennemført.

Martin Ullits Dahls musikalske ledsagelse på blandt andet trommer og guitar er simpel, men stemningsskabende. Men det er særligt hans vokale præstation i flere af forestillingens sange, der er teaterkoncertens største styrke. De øvrige medvirkendes sangpræstationer er også aldeles glimrende i især de stille sange, hvorimod de alle tre kæmper lidt, når de kræver mere power.

Så meget desto bedre er det, at forestillingen mestendels holder sig til det stille udtryk, som de medvirkende er mest komfortable i. Men selvom der er gyldne øjeblikke undervejs, så bliver ”Last Christmas” samlet set en temmelig monoton og smådepressiv teaterkoncert, som ligner mere den jul, vi oftest får, end den jul, vi egentlig drømmer om.

Forestillingen spiller på i Nykøbing Sj. til den 17. december 2022.


Iscenesættelse: | Musikalske arrangementer: | Medvirkende: , og Scenografi: Lysdesign: Lyddesign: Produceret af:

Del dette med dit netværk