Hans Rønne får absurditeten frem i ”Over vadehavet”

Jens Kepny Kristensens poetiske tekst ”Over vadehavet” får liv i Hans Rønnes absurde iscenesættelse og Gitte Baastrups cirkelscenografi.

★★★★★☆

Vi har det med at betragte fuglen som fri. Men hvad er frihed egentlig? Og har vi mennesker også en frihed, selvom vi ingen vinger har? Det er nogle af de filosofiske og eksistentielle spørgsmål, som den – for alvor – dramatikerdebuterende skuespiller Jens Kepny Kristensen stiller i værket ”Over vadehavet”.

Jeg skriver “for alvor”, fordi skuespilleren flere gange har fået fingrene i skrivemaskinen ved tidligere produktioner – eksempelvis den finurlige musikforestilling ”Slagballe Banke”, som han skrev sammen med teaterskaberen Hans Rønne. Men nu er han for første gang alene om manuskriptarbejdet i en professionel kontekst.

Han står også selv på scenen i denne forestilling. Og igen er det med Hans Rønne som instruktør, ligesom Rønnes og scenografen Gitte Baastrups eget teaterselskab – med det oplagte navn Teatret – atter står for produktionen.

Og måske har netop den erfarne Hans Rønne og den unge Jens Kepny Kristensen fundet et arbejdsfællesskab af de bedre her. Udefra set er Kepnys højpoetiske behandling af det banale liv og Rønnes blik for det storladne i det små i hvert fald en skøn kombination.

Fri som fuglen?

For det er, hvad ”Over vadehavet” er: Småtterier med stor betydning.

Vi møder tre ornitologer, der sidder på deres poster ved et fugleobservatorium ved vadehavet og registrerer trækfugle. Den ene af dem, Iversen (spillet af Uta Motz), er gruppens førende i både alder og antal registrerede fuglearter. Den konkurrencemindede Gram (spillet af Anna Ur Konoy) lægger al sin energi i at overgå Iversens statistik. Og den unge Frikke (spillet af Jens Kepny Kristensen) er alene drevet af sin passion for fuglene.

Indimellem fuglekiggeriet og de interne stridigheder dukker betragtninger om tilhørsforhold, den frie vilje og livssyn op. Og på hver sin måde fastholder de sig selv og hinanden i deres faste roller og bliver som fugle i fangenskab med stækkede vinger.

Jordnær poesi

Hans Rønne har med mesterligt overskud iscenesat forestillingen, så den både fremhæver det komiske, det musikalske og det eksistentielle. Særligt har han skelet til den absurde teatertradition, der med Samuel Beckett som frontløber udnyttede det uendeligt meningsløse til at sætte fokus på vores eksistens.

Lige så uendelig er scenograf Gitte Baastrups cirkelrunde gangbro, som karaktererne bevæger sig rundt på. Ligesom i Becketts ”Glade dage”, hvor Winnie er gravet ned i en bunke jord, bliver gangbroen her også et billede på vores fastlåste mønstre. Og enhver drøm om en anden tilværelse er absurd.

Også de tre medvirkende er aldeles passende til forestillingens koncept, hvor de trækker på både underspillet humor og simple men effektive karaktertræk. Anna Ur Konoy får både sejrsrus og usikkerhed ind i sin stræbsomme Gram, mens Uta Motz leverer sin autoritære førerrolle med en rolig og afdæmpet energi. Og endelig har Kepny Kristensen doseret sin introverte Frikke med både mod og mismod.

Uta Motz har leveret de musikalske intermezzi, som de tre medvirkende synger i imponerende korarrangementer, og som smukt binder forestillingens poetiske kvaliteter sammen med de jordnære omgivelser.

“Over vadehavet” spiller på Teatret Svalegangen i Aarhus til den 16. oktober 2021 og derefter i Randers og Herning.

Dramatiker: Jens Kepny Kristensen | Iscenesættelse: Hans Rønne | Medvirkende: Anna Ur Konoy, Uta Motz og Jens Kepny Kristensen | Scenografi: Gitte Baastrup | Musik: Uta Motz | Lysdesign: Poul Jepsen | Produceret af: »TEATRET«

Del med dit netværk