Standuprevyen “Pladderhumorister” har fundet sit format

De medvirkende komikere i “Pladderhumorister vender tilbage” er både skarpe og oplagte, og konceptet er aldeles velfungerende.

★★★★☆☆

Efter en kort pause vender “Pladderhumorister” tilbage med sit hybridformat imellem standup og revy. Besætningen er den samme: Standupkomikerne , og står på scenen sammen med skuespiller og forfatter . Og står igen ved iscenesætter-roret.

Alt er i det hele taget, som det plejer at være. Men i år virker det også, som om konceptet for alvor er faldet på plads, og de fire medvirkende har fundet deres format. De faste typer af indslag, som tidligere har virket som en eksperimenterende afsøgning af, hvad der virker i et standuprevy-koncept, synes mere bevidst tilvalgte i år. Og sammensætningen af numrene synes også at følge et mere velovervejet forløb.

Derudover er de tre standupkomikere, der har hver sin solooptræden med klassisk standup i løbet af forestillingen, virker også skarpere i år. Det gælder især deres materiale, der er mere præcist og aktuelt, men også deres levering, der i det hele taget er aldeles veloplagt og skarpt.

Ikke mindst lægger ud med at provokere majoriteten af publikum ved at påpege deres høje alder og tage ungdommens parti. Og det sker så tidligt i forestillingen, at han endnu ikke har haft chancen for at opbygge en sympati hos publikum. Det er dristigt – ja, faktisk dumdristigt – for alle komikere ved, at man ikke skal starte sådan. Det ved Schøt naturligvis også, er derfor bliver det desto mere virtuost, når han alligevel lykkes med at bygge relationen til publikum op igen. Det var altså ikke en fejl, men en magtdemonstration.

Alle revyens numre er aldeles aktuelle – først og fremmest med politisk afsæt. Og modsat tidligere sæsoner er der også en mere afbalanceret kritik af den politiske palet i dette års forestilling. Derudover er der stadig plads til mere tilbageskuende indslag, hvor eksempelvis Flemming Jensens vise om vennen Jesper Klein giver forestillingen både dybde og poesi. Det giver en god balance og variation til forestillingens helhed.

Gruppens svaghed er den åbenlyse mangel på skuespil- og sangevner, hvilket i enkelte numre er temmelig problematisk. Heldigvis er der ingen, der synger dårligt uden at vide det, og det har selvfølgelig også sin charme. Men det bliver også en underlig amatøristisk kontrast til den professionalisme, vi ellers møder i forestillingen. Og sketcherne fungerer klart bedst, når de tre komikere helt undlader at spille roller, men tværtimod dyrker dét, at de ikke er skuespillere.

“Pladderhumorister” har sat sig på revyscenen, og forestillingen var en tydelig mangel i sidste sæsons revytilbud, hvor og/eller de medvirkende af en eller anden årsag valgte at springe over. Og det er ikke mindst et format, som kunne tiltale et publikum, der ellers ikke kender revygenren. Derfor anbefaler denne anmelder klart, at holder kadencen med en årlig revy.

“Pladderhumorister vender tilbage” spiller på i København til den 22. september 2022.


Iscenesættelse: Medvirkende: , , og Produceret af: og

Del dette indlæg