Revyen i Helsingør er en unik revy med stort potentiale

Der er store udsving i kvaliteten hos Revyen i Helsingør, men dens musikalitet og groteske tekster gør den til en unik prik på revykortet.

★★★★☆☆

Det er en relativt ny revy, der nu for tredje gang spiller i Helsingør. Og holdet er det samme som de foregående sæsoner, nemlig firkløveret Le Münster-Swendsen, Sune Svanekier, Dan Schlosser og Simon Nøiers. Og igen i år står Catrine Frølund for den musikalske ledsagelse og en del af kompositionerne til revyens sange.

Og det musikalske er i revyens absolutte centrum. Helt konkret i den forstand, at hvor andre revyer placerer pianisten eller orkestret ude i siden af scenen, så sidder Catrine Frølund lige midt i det hele, og hele revyen foregår omkring hende.

Opstillingen leder tankerne hen på en intimkoncert eller kabaret på en mindre beværtning, hvor de optrædende nærmest læner sig op ad et flygel, mens røgen stiger fra en hvilende cigaret i askebægret, og et par whiskyglas markerer den afslappede stemning.

Helt så nonchalant er det dog ikke i Revyen i Helsingør. For vi sidder i noble, klassiske omgivelser i Industriforeningens Teatersal, hvor der er højt op til scenegulvet og endnu højere op til balkonen og det hvælvede loft. Og rumklangen, der minder om en mindre landsbykirkes, tager lige toppen af den intime stemning.

Ikke desto mindre lykkes vores revyhold her med at være aldeles nærværende på scenen, og samlingen af revynumre – både sketcher og viser – får os hurtigt til at føle, at vi er en del af en meget lille og særligt udvalgt flok. Ikke fordi det er indforstået, men fordi det er noget helt for sig selv.

Hvad angår sangene, så er Catrine Frølunds melodier mere højskolesangbogsagtige, end de mere showprægede sange, vi normalt hører i andre revyer. Og de fire medvirkende er aldeles velsyngende. Jeg syntes, jeg hørte firstemmige vokalarrangementer flere steder, hvilket Revyen i Helsingør er en af de eneste i landet, der kan slippe godt afsted med.

Tekstmæssigt er flere af sangene og de mange sketcher langtfra velskrevne i den forstand, at der ikke følger megen poesi, dybde eller sproglige krummelurer med. Til gengæld er de herligt groteske og enormt underholdende. Især når de gakker helt ud som en lokal dyrevelfærdspolitiker med store tænder og kaninører, eller når de i ægte Monty Python-stil med introlyden til ”Flying Circus” laver en guide til at kramme anno 2022.

Flere af revyens numre får i øvrigt et velplaceret svirp med halen, hvor der kommer en ekstra pointe eller et uventet tvist til sidst. Eksempelvis flyder kramme-sketchen over i regulær sexisme over for revyens eneste kvindelige skuespiller. Det bliver tilpas ubehageligt at overvære, men også så veludført, at det fungerer som både underholdning og revy.

Men hvis Revyen i Helsingør holder fast i det, der får dem til at skille sig ud – altså dyrker de musikalske elementer og de skæve og overdrevne præmisser – så har Helsingør fået sig en revy, der både fornyer og excellerer i genren.

Forestillingen spiller i Helsingør til den 2. juli 2022.

Tekst og musik:Iscenesættelse: Mads M. Nielsen | Kapelmester: Catrine Frølund | Medvirkende: Le Münster-Swendsen, Sune Svanekier, Dan Schlosser og Simon Nøiers | Lyddesign: Søren Holstebro | Lysdesign: Henrik Kegnæs Spangsbo | Produceret af: Revyen i Helsingør

Del med dit netværk