”Snefald” er skuespilmæssigt sjapværk

Scenografien i Aalborg Teaters ”Snefald” er importeret fra , der havde mere held med sin opsætning af forestillingen sidste år.

★★★☆☆☆

Den norske tv-julekalender ”Snøfall” fra 2016 blev i 2018 sat op i en teaterversion på Oslo Nye Teater med dramatisering af nogle af tv-julekalenderens manuskriptforfattere. I 2017 snuppede DR julekalenderen fra NRK, gav den danske undertekster og kaldte den ”Snefald”. Og i 2019 snuppede forestillingen fra Oslo Nye Teater og oversatte den til dansk.

I Odense bemærkede denne anmelder blandt andet, at teaterversionen fint havde kogt 24 afsnit ned til to velfortalte timer. Desuden var Odense Teaters ensemble, samt og Camilla Bjørnvads smukke scenografi og kostumer, afgørende for juleforestillingens succes som familieteater.

Nu har også snuppet titlen, og man har endda snuppet Krogh og Bjørnvads scenografi og kostumer i samme hug. Så skulle man da også være så godt som sikker på en succes. Man har jo en hel stribe af gode eksempler foran sig, som man med rimelighed kan både efterligne og forfine.

Men desværre har problemerne i Odense Teaters opsætning også sneget sig med i lastbilen, da man flyttede scenografien, og i Aalborg er problemerne kun taget til i styrke og omfang.

Rollesjusk i iscenesættelsen

Særligt leverer Aalborg Teaters ensemble her en usædvanlig omgang sjusk. , der spiller rollen som julemanden Julius, er en underlig stivstikker, der slet ikke indfanger den legende lunefuldhed, som Julius bør have. bliver en fjantet rolling, der slet ikke udviser den kløgt, som hovedpersonen Selma skal besidde. Og er hverken irriterende, tosset eller nørdet nok i rollen som Håkon. Her havde ramt rollerne noget mere på kornet med henholdsvis Anders Gjellerup Koch, og Anton Sager.

får noget mere følsomhed ind i Selmas værge Ruth, hvilket også var Malene Melsens styrke i Odense. Men i Aalborg savner vi en udvikling i karakteren, så vi forstår, hvad Ruth erkender, da Selma render hjemmefra.

er den, der i rollen som Winther kommer tættest på at formidle en historie igennem sit skuespil. Her får vi en klassisk antagonist med karaktermæssig dybde. Men han når ikke i nærheden af det niveau, vi tidligere har set ham på.

Karaktererne er afgørende for både historiefortællingen og dynamikken imellem personerne. Derfor ligger problemet i ' iscenesættelse, der i høj grad savner overordnede beslutninger og specifikke instruktioner. Vi får kun en halvgod ”Snefald” på , og det, der fungerer bedst, har man købt sig til med manuskriptet og scenografien fra Odense.

“Snefald” spiller på til den 23. december 2020.


Dramatisering: Hilde Hagerup og Hanne Hagerup | Bearbejdet af: Synne Teksum og Marianne Sævig | Oversættelse:  | Komponist: Henrik Skram | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , , , , , , , , ,  m.fl. | Scenografi og kostumedesign: og  | Kapelmester: Videodesign:  | Koreografi:  | Lysdesign:  | Lyddesign:  | Produceret af:

Del dette indlæg