ANMELDELSE: The Sound of Music, Jysk Musikteater

Vellydende musical savner instruktion

Sangpræstationerne er det absolutte højdepunkt i Musical Silkeborgs ”The Sound of Music”, der ellers er noget retningsløst iscenesat.

★★★★☆☆

Dette års musical fra det semiprofessionelle er den udødelige klassiker ”The Sound of Music” med familien von Trapp, nonneaspiranten Maria og de heilende nazister. Fire professionelle performere og flere håndfulde unge og voksne amatører står på scenen i ' iscenesættelse af forestillingen.

Det helt store scoop er i hovedrollen som Maria. Hun blev uddannet i 2016 fra Den Danske Scenekunstskoles musicallinje i Fredericia, hvilket både kan ses, høres og mærkes. Både skuespil, sang og dans falder hende let og naturligt, og hendes præstation er særdeles gennemført.

Den mere skuespilmæssigt undseelige rolle som abbedissen, der dog har nogle af forestillingens mest krævende sange, er fremragende sunget af sopran . Når hun synger ”Gå mod det høje”, føles det, som om hun sætter en nøgle i hjertekulen og låser sig ind i vores følelser. Mesterlig præstation, simpelthen!

I det hele taget er det sangpræstationerne i dette års musical, der imponerer mest. Selv om langt de fleste på scenen er amatører, er der generelt meget få skæverter i tonerne, og de har som ensemble en fin klang. I det hele taget går vi fra ”The Sound of Music” i Silkeborg med en god musikalsk oplevelse i bagagen.

Iscenesættelsen af har den primære styrke, at den næsten tre timer lange musical hele tiden underholder os og holder på vores opmærksomhed. Det skyldes især den konstante bevægelse, der er på scenen, kombineret med de tjekkede koreografier af .

Men hvad ' iscenesættelse har af tempo og energi, savner den desværre af dramaturgi. Historiefortællingen bliver simpelthen for rodet, og de mange karakterer mudrer sammen, så nonner, von Trapp-børn og nazister bliver et morads af ensembletyper.

Et desværre alt for tydeligt eksempel på det er ellers velspillende og velsyngende i den mandlige hovedrolle som Georg von Trapp. Han spilles på én gang både sympatisk og usympatisk, følsom og ufølsom – og ikke med en udvikling fra det ene til det andet, men simpelthen både-og hele vejen igennem forestillingen.

Det samme kendetegner alle de øvrige medvirkende – nogle mere end andre. De savner retning og instruktion, og dermed tyder det på, at der simpelthen bare er blevet fokuseret på noget andet under prøverne.

Heldigvis ser det heller ikke ud til at være spildt arbejde, for ”The Sound of Music” er som sagt blevet en særdeles vellydende musical, der nemt kan underholde os i timevis – og endda frembringe en tåre i øjenkrogen indimellem.


Af: Richard Rodgers og Oscar Hammerstein II | Iscenesættelse: | Kapelmester: | Medvirkende: , , , , , , , , m.fl. | Koreografi: | Scenografi: | Kostumedesign: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del dette indlæg