Madame Nielsen står lidt i vejen for budskabet i centrum af performance-forestillingen "Verdensfrelserinden" på Sort/Hvid og Teater Momentum.
Vi skraldgriner og glemmer helt den dårlige smag i munden af en bedaget revy, der sparker til dem i vores samfund, der i forvejen ligger ned.
Mungo Parks ”Galathea3000” er en tankevækkende men også noget umoden opdatering af Ovids 2000 år gamle myte om Pygmalion og statuen.
Trods gode præstationer er det svært at se, hvad teaterformatet bidrager med til Anne Linnet-teaterkoncerten ”Jeg er jo lige her”.
Selv om ”Charlie & chokoladefabrikken” på Aarhus Teater er en noget ujævn oplevelse, er den også sjov, fantasifuld og lidt uhyggelig.
Team Teatrets feministiske zombiegyser "Mombie" er pink med pink på, men den stærke kvindefigur, vi savner, ender som historiens taber.
Scenografien i Aalborg Teaters ”Snefald” er importeret fra Odense Teater, der havde mere held med sin opsætning af forestillingen sidste år.
Bådteatret har skabt en surrealistisk og næsten ordløs teaterversion af Franz Kafkas "Forvandlingen", hvorved vi misser værkets betydning.
I sin debutforestilling, ”Se på mig når jeg taler til dig”, roder norske Monica Isakstuen kærlighed og incestuøse overgreb hovedløst sammen.
Det er svært at se de kunstneriske ambitioner hos Østre Gasværk Teater, der har flere kendte titler end kreative idéer på programmet.