Det Kgl. Teaters "Billy Elliot the Musical" har skønne medvirkende og en ekstremt vellykket scenografi, men vi savner klarhed i fortællingen.
Henri Nathansens mesterlige "Indenfor murene" fra 1912 er stadig relevant og desværre mere aktuel i dag, end den længe har været.
Musicalversionen af Kay Pollaks Oscar-nominerede film ”Som i himlen” savner nogle af filmens nuancer, men musikalsk er den i verdensklasse.
Don Juan ender i helvede for sine romantiske udskejelser på Store Scene i Skuespilhuset, men vejen hen til aha-oplevelsen føles for lang.
Olaf Johannessen og ensemblet kombinerer humor og tragedie i fortællingen om det ultimative nederlag i Det Kongelige Teaters "Richard II".
Kim Fupz Aakesons ”Ragnarok” udfolder sig med cirkusartister, musik og springvand i Det Kongelige Teaters enorme teatershow i Dyrehaven.
Alt for mange idéer og virkemidler gør Det Kongelige Teaters ”Hex” til en kaotisk og uklar forestilling om hekseprocesserne omkring år 1600.
Klichémanden får tiltrængte nuancer i ”Ikke noget pis”, der selvironisk, underholdende og rørende portrætterer det forhenværende stærke køn.
Johan Klint Sandberg og Ludvig Brostrup står sammen bag monologen "Hyper Switch Ultra Faggot", der er som en tragedie om selvudslettelse.
Det Kongelige Teater lader os opsluge af den vidunderligt skrevne og mesterligt spillede queer-maratonforestilling ”Arven” af Matthew Lopez.