Jon Fosses eksistentielle og poetiske ”Jeg er vinden” er aldeles velfungerende med klovneansigter og psykedeliske farver på Aalborg Teater.
Madame Nielsen står lidt i vejen for budskabet i centrum af performance-forestillingen "Verdensfrelserinden" på Sort/Hvid og Teater Momentum.
Madame Nielsens "Markedet (er ikke noget sted)" kritiserer klogt markedskræfterne, men teksten står i vejen for skuespillernes udfoldelse.
Vi genkender følelser og tanker hos os selv i Østerbro Teaters "Coronamonologerne", mens vi glædes over de dramatikere, vi savner i teatret.
Krigen har ingen vindere i Bertolt Brechts ”Mutter Courage og hendes børn” fra 1939, der på Det Kgl. Teater bliver for teknisk dominerende.
Med ironisk distance fordufter dramaet i Thomas Bendixens ”Hvem er bange for Virginia Woolf?” af Edward Albee på Det Kongelige Teater.
Det er en sjov slapstick-humoristisk iscenesættelse, der holder niveauet oppe på Betty Nansen Teatrets ”Kat på et varmt bliktag”.