Nanna Cecilie Bang sætter ord på vores bekymringer og tanker i "En guide til en (lidt) lysere fremtid", der forsøger at finde lyset i mørket.
Jens Jørn Spottag portrætterer mesterligt titelrollen i Aarhus Teaters "Kong Lear", men iscenesættelsen savner klare konceptuelle valg.
Det Kongelige Teater lader os opsluge af den vidunderligt skrevne og mesterligt spillede queer-maratonforestilling ”Arven” af Matthew Lopez.
Atomfysik, våbenkapløb og far-søn-forhold diskuteres om og om igen i Michael Freyns historiske drama ”København” om Bohr og Heisenberg.
Signe Egholm Olsen og Rasmus Bjerg forsvarer forbilledligt deres usympatiske roller i Det Kongelige Teaters opsætning af tragedien ”Medea”.
Mens de medvirkende leverer fremragende solopræstationer i ”Den indbildt syge”, savner vi skarphed og ensretning i både timing og udtryk.
Det Kongelige Teater flekser teatermusklerne med kæmpeforestillingen ”Hobbitten”, der spiller for tusindvis af mennesker i Ulvedalene.
Det Kongelige Teaters "Karantæne" er ikke teater, men den fortæller os om vores nutid på en nærværende og bevægende måde, som kun teatre kan.
Krigen har ingen vindere i Bertolt Brechts ”Mutter Courage og hendes børn” fra 1939, der på Det Kgl. Teater bliver for teknisk dominerende.
Mammutteatret er tilbage med en nyskrevet forestilling – denne gang om forfatteren Jan Sonnergaard, der åbenbart stadig lever.