Samuel Becketts ”Mens vi venter på Godot” fra 1953 passer skræmmende godt til vores tid og er fremragende spillet på Teatret ved Sorte Hest.
"Jeg kan bedst li’ når du er her" er sidste del af Teatret Gruppe 38's trilogi, der undersøger store følelser som frygt, vrede og kærlighed.
Mens Aarhus Teater spiller en 6-stjernet forestilling nede i kælderen, bliver ”Den vægelsindede” på Scala måske sæsonens værste forestilling.
Vi ser ikke forestillingen ”En fortælling om blindhed”. Vi hører den i hovedtelefonerne, mens vi mærker angsten brede sig i kroppen.
Det bliver for usammenhængende og uskarpt, når Teater Grob og CoreAct associerer frit over temaet fattigdom i forestillingen ”Ser du mig”.
De vigtige pointer og den eksemplariske skuespiller vægter ikke nok i forhold til tekniske fejl og et for ufokuseret manuskriptarbejde.
Der er færre wow-oplevelser, men begrænsningens kunst klæder Nikolaj Cederholm i hans ”Teaterkoncert C.V. Jørgensen” på Aarhus Teater.
Shakes’ punkversion af ”Macbeth” er fint og sjovt udført, men alt det, der gør den til en Shakespeare-klassiker, er forsvundet.
Flemming Jensens gakkede lystspil ”De fedtede fætre på Kærgården” går efterhånden i selvsving og savner substans hen imod slutningen.
Tivoli-gardens orkestre spiller ganske udmærket, men man har desværre forvekslet det med teater og spildt skønne scenekunstneres talent.