Der er kun få mindeværdige numre i dette års Ganløse Revyen, men et af dem er måske nyere revyhistories smukkeste og mest bevægende øjeblik.
Hjørringrevyen er måske landets mest gakkede, skæve og morderne – også selvom iscenesættelsen af dette års revy hænger lidt i bremserne.
I ”The Wave of Shit” udgør tre skuespillere tilsammen et middelmådigt menneske, der står med hele verdens problemer på sine skuldre.
Trods et par stærke hyldestnumre og en bidende klimavise er Nykøbing Falster Revyen en jævn revy, der bliver mere fornøjelig end farlig.
Fejlslagen Reumert-prisfest giver en klumpet oplevelse og fremstiller samtidigt dansk teater som en snæver kunstart for akademiske spidser.
Man kan diskutere, om dette års Græstedrevyen overhovedet kan kaldes en revy, men den er i hvert fald en særdeles vellykket forestilling.
Rottefælden har lånt Svendborg Teater for at få plads til alle, men trods de lidt kommunale omgivelser er der både liv og bid i årets revy.
Der går til tider lidt for meget overgangsalder og coronakilo i en ellers potent, morsom og særdeles moderne kabaret på Bakkens Hvile.
Vi skraldgriner og glemmer helt den dårlige smag i munden af en bedaget revy, der sparker til dem i vores samfund, der i forvejen ligger ned.
Limfjordsteatrets (ikke alt for) mandede "Noget om antihelte" sætter fokus på mandeidealet efter ligestillingens opgør med kønsrollerne.