Morten Hede | Teaterjournalist og anmelder

ANMELDELSE: Jan Gintberg – Miraklet

Det er in at være woke, men Jan Gintberg gør det ædelt at være boomer med "da jeg var barn"-anekdoter og woke-drilleri i showet "Miraklet".

Det er ikke ligefrem teater for folket, når Det Kongelige Teater og Dansk Danseteater nyfortolker "Peer Gynt" på Skuespilhusets Store Scene.

Teatret Maskens "Petersuaq" er en velspillet teaterbiografi om bysbarnet Peter Freuchen, der dog bliver lidt mere kronologisk end dramatisk.

Det Kgl. Teaters "Billy Elliot the Musical" har skønne medvirkende og en ekstremt vellykket scenografi, men vi savner klarhed i fortællingen.

Det er ikke aldersforskel og hudfarve, men vores forventninger om andres fordomme, der står i vejen for lykken i "Lov mig aldrig at glemme".

Teatret Møllens 50-års jubilæumsforestilling "Sort sol - fladt land" tegner et fint og nuanceret portræt af den sønderjyske egnsidentitet.

David skildres gennem klovnesminke og kæmpe kanonslag i Teater Vestvoldens version af Leif Panduros "Rend mig i traditionerne".

Den franske film "De urørlige" er en rørende historie om forskelligheder, der mødes, men teaterversionen på Folketeatret lykkes kun delvist.

Sjældent er emnet alkoholisme blevet behandlet så ærligt og morsomt på en teaterscene som i Folketeatrets "Næste år bliver øllet bedre".

“Tid til glæde” handler ikke rigtig om noget og bliver til mere end to timers navlepillende sniksnak, som vi kun sporadisk griner ad.