Bornholms Teater ender desværre sin bornholmerkrønike lidt for langt fra det lokale afsæt, der gjorde trilogiens første dele interessante.
Ungdomsforestillingen ”Polly og stormen” beskriver udviklingen fra pige til kvinde i en barsk ungdomskultur med hævnporno og intriger.
Vi genkender følelser og tanker hos os selv i Østerbro Teaters "Coronamonologerne", mens vi glædes over de dramatikere, vi savner i teatret.
Teater Nordkrafts digitale version af "Dig og mig ved daggry" er en acceptabel substitut, men vi savner den lys- og lydisolerede teatersal.
"Til eftertiden" fortæller os ikke en traditionel historie, men skaber en postapokalyptisk tilstand lige midt i vores egne karantænehjem.
Angst er mere udbredt, end vi tror, og med ”Rædsel” på Teater Grob får vi forståelse for, hvad der sker inden i os, når angsten rammer.
Teater Nordkrafts ”OW Bunker” gør finanskrisen forståelig igennem en genfortælling af det aalborgensiske selskab OW Bunkers tragiske historie.
Ensemblet på Teater Nordkraft imponerer, men bearbejdelsen og iscenesættelsen af Shakespeares ”Kong Lear” er for ’speedet’ og for uklar.
Ung forelskelse, misbrug og fælles selvmord. Der er ensemble-debut på Teater Nordkraft i Aalborg med dramatiseringen af den populære og lokale ungdomsroman "Dig og mig ved daggry". Minna Johannesson og et ganske imponerende ensemble gør bogen levende på teaterscenen.