Ganløse Revyen er hyggelig som altid, men den velsmagende mad er det bedste, vi husker fra revyen, der ellers er rædselsvækkende dårlig.
Det gamle "Rottefælden" i Svendborg er tilbage med endnu en sommerrevy i den lette kategori, men som dog får lidt mere poetisk dybde med i år.
Mens Bakkens Hvile hastigt nærmer sig 150 år, fejrer syngepavillonen en 40-års jubilar på scenen og de legendariske syngepiger igennem tiden.
Rødvig var for lille til to revyer; nu er den ene af dem rykket til Køge, men den første sæson er præget af stilmæssig rod og ringe timing.
Rottefælden har skiftet navn til Svendborg Sommerrevy, men den fortrinlige 50-års jubilar Jan Schou er stadig revyens absolutte frontfigur.
Mens kønsdebatten koger ude i virkeligheden, så sidder vi og rødmer hos de letpåklædte og småsjofle bakkesangerinder i Bakkens Hvile.
Der er kun få mindeværdige numre i dette års Ganløse Revyen, men et af dem er måske nyere revyhistories smukkeste og mest bevægende øjeblik.
Rottefælden har lånt Svendborg Teater for at få plads til alle, men trods de lidt kommunale omgivelser er der både liv og bid i årets revy.
Der går til tider lidt for meget overgangsalder og coronakilo i en ellers potent, morsom og særdeles moderne kabaret på Bakkens Hvile.
Vi går ind i en tidslomme på Bakkens Hvile, hvor bakkesangerinderne har sunget i 143 år, men nu ledsaget af mikrofoner og dankortterminaler.