Det har stadig tendens til at blive prætentiøst på Teater Republique, men de nutidige unges stemmer gør det litterære lidt mere tilgængeligt.
Rune Klan er behageligt og humørsmittende selskab, men vi savner jokes og tricks i showet ”Tvivl”, der ikke fremstår særligt gennemarbejdet.
Storartede skuespilpræstationer i Det Kongelige Teaters "Farlige forbindelser", men iscenesættelsen bliver for statisk, pæn og uinteressant.
Kærligheden er det altoverskyggende tema i Brechts ”Den kaukasiske kridtcirkel”, når den bliver opsat af Anja Behrens på Teater Republique.
Teater Republiques version af eventyrsamlingen ”1001 nat” fungerer mere som en udvidet højtlæsning, der aldrig rigtig forlader papiret.
Tue Biering har skabt en virkelighedsnær borgerforestilling, der både provokerer og kvalificerer samtalen om skellet imellem rig og fattig.
Forfatter og dramatiker Tomas Lagermand Lundme skildrer en virkelighed i ”Kærlig hilsen hadet”, som publikum har svært ved at genkende.
How To Kill A Dog har skabt en fremragende forestilling om kvindelighed, men præmissen står i vejen for det feministiske projekt.
En ikke prangende version af Goethes "Faust" på Teater Republique overskygges af Søren Sætter-Lassens og Olaf Johannessens mesterslige spil.
"Til eftertiden" fortæller os ikke en traditionel historie, men skaber en postapokalyptisk tilstand lige midt i vores egne karantænehjem.