Idéerne er for mange og fravalgene for få i Jennifer Vedsted Christiansens kaotiske musikforestilling "Nordkraft" på Aalborg Teater.
Rune Klan er behageligt og humørsmittende selskab, men vi savner jokes og tricks i showet ”Tvivl”, der ikke fremstår særligt gennemarbejdet.
Den kun 5 år gamle Amager Revyen træder stadig sine barnesko, men på visse punkter ligner den også en revy med masser af kilometer i benene.
Nørrebro Teaters "Stalins død" er hverken sjov nok eller kritisk nok til at leve op til, hvad vi forventer af et morskabsteater i krigstid.
Vi behøver ikke at forestille os de asiatiske roller i ”Miss Saigon”, men der skal til gengæld opfindsomhed til at forstå sangteksterne.
Storartede skuespilpræstationer i Det Kongelige Teaters "Farlige forbindelser", men iscenesættelsen bliver for statisk, pæn og uinteressant.
År efter år vender publikum tilbage til det engelsksprogede Crazy Christmas Cabaret i Glassalen i Tivoli, der dyrker sit kultagtige koncept.
Atomfysik, våbenkapløb og far-søn-forhold diskuteres om og om igen i Michael Freyns historiske drama ”København” om Bohr og Heisenberg.
Viktor Tjernelds klimaforestilling ”At lære at dø” på Mungo Park bliver desværre en forudsigelig og ikke særligt oplysende omgang skældud.
Konceptet er klart, og solistpræstationerne er gode, men tilsammen bliver Det Kgl. Teaters ”Den vægelsindede” for fjollet og flagrende.