Teateranmeldelser

ANMELDELSE: Googleren, Det Kongelige Teater

Det var meningen, at "Googleren" skulle have spillet på scenen, men nu er den omformet til en digital version. Og det klæder ikke værket.

Teater Nordkrafts digitale version af "Dig og mig ved daggry" er en acceptabel substitut, men vi savner den lys- og lydisolerede teatersal.

Det Kongelige Teaters "Karantæne" er ikke teater, men den fortæller os om vores nutid på en nærværende og bevægende måde, som kun teatre kan.

Dokumentarserien "Dramadronning" på DR2 savner en klar vinkel og skildrer mest af alt en grundlæggende jobforvirring hos Anna Malzer.

"Til eftertiden" fortæller os ikke en traditionel historie, men skaber en postapokalyptisk tilstand lige midt i vores egne karantænehjem.

Anders Matthesen har udgivet bagom-dokumentaren "Anden taler ud", som trods sin uprofessionelle produktion er guf til standup-nørder og fans.

Kirsten Birgit og Rasmus Bruun er tilbage i ”Sommeren på Birgitø”, men Cilius og Bruun magter ikke skuespilkunsten og teaterformatet.

Krigen har ingen vindere i Bertolt Brechts ”Mutter Courage og hendes børn” fra 1939, der på Det Kgl. Teater bliver for teknisk dominerende.

Musicalversionen af ”Den skaldede frisør” er en klassisk, romantisk musical om troen på kærlighed og et queer-tvist, der passer til tiden.

Den tynde nærdødshistorie i ”Anna, Walk With Me” går an, fordi iscenesættelsen bygger på stemningsfulde billeder og sublim dukkeførerkunst.