De vigtige pointer og den eksemplariske skuespiller vægter ikke nok i forhold til tekniske fejl og et for ufokuseret manuskriptarbejde.
Det var meningen, at "Googleren" skulle have spillet på scenen, men nu er den omformet til en digital version. Og det klæder ikke værket.
Det Kongelige Teaters "Karantæne" er ikke teater, men den fortæller os om vores nutid på en nærværende og bevægende måde, som kun teatre kan.
Krigen har ingen vindere i Bertolt Brechts ”Mutter Courage og hendes børn” fra 1939, der på Det Kgl. Teater bliver for teknisk dominerende.
Det danske teaterkompagni Sew Flunk Fury Wit lykkes primært med at bekræfte vores værste fordomme om performanceteater med ”Corpo Surreal”.
Komiker og tryllekunstner Rune Klan er tilbage med endnu et personligt show – ”Håbefuld” er ikke nær så mesterligt som hans tidligere shows.
Sicilia Gadborg Høegh præsterer fremragende i teaterversionen af Tine Høegs "Nye rejsende" med iscenesættelse af Johan Sarauw.
Det Kongelige Teater byder igen indenfor til ”Ballet de Luxe”, hvor programmet består af mesterlige koreografier med mere teknik end ynde.
Sigurd Barretts manuskript er en uoriginal genfortælling af juleevangeliet og alligevel slet ikke juleevangelium nok.
Det Kongelige Teaters genopsætning af ”Nøddeknækkeren” har skønne balletelever og fremragende solopræstationer.